Politikens Litteraturpris 2023

Dokumentaristen Rhea, coachen Miriam og gymnasielæreren Joel kæmper hver især med at finde retning og formål i et Danmark præget af lige dele privilegier og undergangsfornemmelser. Da deres morfar Ernst dør, samles de tre søskende til hans begravelse i Søhøjlandet. Det bliver startskuddet til en vidtforgrenet fortælling om kærlighed, om forholdet mellem natur og kapitalisme, om guld, sølv, marmor, ler og olie og om Vestens langsomme undergang — men frem for alt om en familie i tre generationer, som er forbundet på tværs af tid og rum på måder, de ikke selv er klar over.

DET ER EFTERÅRET 2020. Isoleret i sit hjem sidder Mathilde Walter Clark og ser på, da den nationale minkaflivning ruller over tv-skærmen. I forgrunden står en mand og græder, men hendes blik kan ikke løsrive sig fra det der foregår i baggrunden. Billederne stemmer ikke med den historie der bliver fortalt, den vi senere har lært at kende som ”minksagen”.

Det sidste hun ville, var at skrive en bog om mink. Men hun går i gang med at lede efter svar som var der tale om en kriminalgåde. Optrævlingsarbejdet fører hende ud i verden og tilbage i tid. Forbi de amerikanske gaskamre, korruption i Kina og danske forskere der ved hvordan man slanker en mink, for at ende dér hvor historien begyndte for længe, længe siden: Hos to rastløse mænd på en lille ø ud for Canadas kyst.

BARBAR [Tavshedens objekt] er en digtsamling om brutalitet. Amina Elmi skriver om at leve med en kappet forbindelse til sin families historie, ritualer, sprog og identitet. I sine digte forsøger hun at etablere en forbindelse til alt det tabte, men tavsheden står som et tomt centrum — alt det, der ikke kan siges, fordi der ikke findes et sprog for det, eller fordi det er for smertefuldt. Det er digte om tavshed som både nødvendighed og vold.

LIMFJORDEN I BRONZEALDEREN. Efter mange år sydpå rejser den unge høvdingesøn Raudon hjem til sin fødeegn for at overtage magten efter sin far. Han møder den ølbryggende enke Thunran og bliver forelsket, men fortæller hende ikke, at han skal giftes med en anden. Og snart går det op for ham, at hans tvillingebror også vil regere — og hans far vil slet ikke af med magten.
Samtidig bliver det sværere at skaffe den bronze, der skal ofres for at få solen til at stå op. Ved Middelhavet kollapser de gamle imperier, og kaos rykker nordpå. Raudon indser, at han må samle en stor hær for at sikre handelsvejene og beskytte sin familie. Men han har svært ved at samle tankerne: Hans to koner kan ikke enes, hans gamle far er ved at miste grebet, broren kan ikke se problemet, og kun ét er sikkert: Krigen kommer.

Hafni fortæller… at hun skal skilles.
Hun ringer fra en rasteplads til romanens egentlige fortæller. Men det er kun Hafni, der taler. Hun har planlagt at fejre sin skilsmisse med en såkaldt smørrebrødsrejse fra Roskilde over Ringsted, Korsør, Nyborg, Svendborg, Faaborg, og via Bøjden-Fynshav slutteligt til Gråsten for at indtage det store sønderjyske kaffebord.
Det var hensigten, at turen skulle tage 8 dage.
Den ender med at vare cirka en måned.
Nu ringer Hafni så for at fortælle, hvad der er gået galt undervejs.

I en jernlunge på Blegdamshospitalet ligger en ung, poliosyg pige, hun er lammet og afhængig af maskinen, som hjælper hende med at trække vejret. På et børnehjemt i en skov uden for Budapest vokser et navnløst barn op og får kaldenavnet Dreng, men Dreng er ikke som de andre. Fanget i hver sin ensomhed længes de to unge mennesker efter kærlighed og frihed, og på tværs af tid og rum opstår et gådefuldt og ubrydeligt bånd imellem dem.