Turbine

Femoghalvfjerds år efter udgivelsen af George Orwells banebrydende roman 1984 har Sandra Newman med godkendelse fra Orwells arvinger kastet sig over historien fra 1984 for at give den en dramatisk anderledes, feministisk vinkel, der er tro mod og kan stå ved siden af originalen. En roman til de millioner af læsere, der har læst og gyst ved tanken om det ultimativt totalitære system, som Orwell beskrev.

London 1984, den tredje mest folkerige by i Oceanien. Julia Worthing arbejder som mekaniker, hun reparerer romanskrivningsmaskinerne i fiktionsafdelingen ved Ministeriet for Sandhed. Partiet og dets leder Big Brother regerer under ideologien INgSoc, og Julia er en mønsterborger, der trives i samfundet — muntert kynisk og uden tro på noget som helst, den politiske virkelighed interesserer hende ikke. Hun bryder reglerne, når det passer hende, men arbejder sammen med regimet, når det er nødvendigt. Alle kan lide Julia, der er et flittigt medlem af en anti-sex-gruppe, selvom hun i al hemmelighed er promiskuøs. Hun er dygtig til at navigere i en verden med konstant overvågning; nysprog, dobbelttænk, tankepoliti og børnespioner. Julia ved, hvordan man overlever.

Men Julia bliver optaget af en kollega, der arbejder i ministeriets historiske afdeling, Winston Smith, da hun ser ham holde øjenkontakt med en overordnet under de to minutters Had. Da hun en dag kommer gående mod Winston i en gang, stikker hun ham hurtigt en seddel i hånden — en handling, der næsten er lig med selvmord — og det går op for hende, at hun er ved at miste grebet, at hun ikke længere kan navigere i verden.

”En tanke begynder at tage form: at hun ikke er andet end et stort problem. Den der klump inde bag ribbenene fylder så meget, at hun næsten ikke kan trække vejret, uden at det gør ondt. Hun kæmper sig de sidste skridt hen til Månes boks, mens hun er lige ved at blive kvalt af sine egne tanker. Heldigvis er der ingen andre i nærheden, kun luciahesten Måne. Det er heldigt, for ellers ville hun måske være død af skam. Hun skjuler ansigtet i hans bløde pels og lader tårerne få frit løb …”

Mira elsker heste, og hun elsker at tilbringe tid i rideskolens stald. Hun kan egentlig også godt lide at ride, men det er ikke helt så nemt, som hun kunne ønske sig. I skolen er alting også svært, og hun har ikke rigtig nogen venner. Derhjemme går det heller ikke altid supergodt, men sammen med hestene kan hun være sig selv.

Da staldens dygtigste pony, Måne, bliver skadet, bliver han overladt til sig selv, men Mira føler en særlig forbindelse til Måne og beslutter sig for at passe ham, mens han er halt. Det falder dog ikke i god jord hos Månes faste rytter, Fanny, og det lægger hun ikke skjul på. Mira drømmer om en dag at kunne ride stævner på Måne, ligesom Fanny gør, men hvis den drøm nogen sinde skal gå i opfyldelse, er Mira nødt til at blive en bedre rytter og begynde at tro mere på sig selv.

En ven for livet er svenske Sofie Sarenbrants debut som børnebogsforfatter, og bogen er første bind i serien om Mira og Måne. Bogen er en gribende og ærlig fortælling om at føle sig anderledes end alle andre, men alligevel forsøge at passe ind på sin egen måde. Og om hvordan en pony kan blive ens allerbedste ven.

To kvinder, adskilt af flere hundrede år, men forbundet af et ønske om selvbestemmelse.

Britta og Phillip er flyttet til marsklandet nord for Hamborg med deres to børn, Britta har sagt sit job op og har svært ved at finde sig til rette i sine nye omgivelser. Hun begynder at gå lange ture i nærområdet, i marsken, og begynder at opdage spor af fortidens liv på egnen. Hun møder lokalhistorikeren Ruth, der hjælper hende med at dykke ned i egnens kvindeskæbner, og snart støder de sammen på Abelke Bleken, der ejede og drev sin egen gård i 1500-tallet. Hun var stærk og fremgangsrig, men en vinter under en stormflod brister det dige, som beskytter hendes og flere andre gårde, og egnens mænd bruger det mod hende til at tage gården fra hende og drive hende ud af samfundet.

Brittas ægteskab vakler, Phillip kan ikke kommunikere sine følelser, og en revne opstår mellem dem. Britta føler sig mere og mere fanget i sin rolle som kvinde i familien, og i takt med at hun læser og lærer mere om Abelke Bleken, føler hun et stærkere bånd til den vanærede kvinde og hendes barske skæbne.

“Hvordan skal jeg bære mig ad med at fortælle om denne tid? De små lommer af tid hvor der ikke var andre vidner: Det er dem jeg ønsker at samle op, som vandmænd, og holde op mod lyset. Se trådene derinde.” (fra “Sent på dagen”)

Johanne lejer et værelse i et hvidt træhus på landet. Næsten uden at mærke det glider hun ind i et forhold til Mikael, manden, som bor der. Det udvikler sig til en livslang kærlighed. Med forholdet følger Mikaels datter, hans ekskone og det særlige landskab, som omgiver dem. Sytten år senere sidder Johanne alene i huset og begynder at skrive deres historie, mens dagene bliver kortere, og efterår bevæger sig over i vinter.

Sent på dagen er en roman om kvindekroppens cyklusser, om frygten for at miste den, man elsker, og om kærligheden til øjeblikket. En fintfølende og kraftfuld skildring af de tråde, som binder os til et sted og til hinanden.

Gentagelsen er en rå og voldsom skildring af et ungt liv. En voksen kvinde ser tilbage på sig selv som 16-årig og undersøger en central begivenhed fra sin opvækst.

Gentagelsen handler om at kysse for første gang, om at have sex for første gang — om at drikke og føle sig fuld til en fest med nogle drenge i et rækkehus. At løbe for at forberede sig til et maraton, at mærke en enorm sult og tørst.

Og hele tiden våger mor over pigen som en høg. Far bliver i baggrunden. Fars afstand er til at tage og føle på, mors kontrol er uhørt. Der findes hemmeligheder i familiens hus.

VIGDIS HJORTH er født i 1959. Hun voksede op i Oslo, men har siden boet i København, Bergen, Schweiz og Frankrig. Hun er cand.mag. med fagene idéhistorie, statsvidenskab og litteraturvidenskab. I 2016 udgav hun den anmelderroste roman Arv og miljø, som blev årets mest omtalte roman i Norge — og som hun vandt både Bokhandlerprisen og Kritikerprisen for, og som blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Siden har hun blandt andet skrevet Er mor død, der var indstillet til Nordisk Råds litteraturpris 2021.

Sommerferie — hvor har Vilde glædet sig! Allerede da hun stiger ud af bilen hos morfar, kan hun mærke, at sommeren kommer til at være fuld af eventyr. Først finder hun en fræk hund, og lige bagefter dukker en pige på hendes egen alder op. Det er Cleo med det blå hår, som næsten lige er flyttet ind i huset for enden af syrenhækken. Ikke i sin vildeste fantasi havde Vilde drømt om, at hun ville få en ven, der både er sød og sjov — og som desuden kan springe højt og løbe om kap med vinden. En dag får Cleo den idé, at de to skal arrangere deres eget kæphestestævne. Det viser sig at være meget sværere, end de først havde regnet med …

Vilde og sommeren med Cleo er anden bog i serien om Vilde og kæphestene.Læs også Vilde og kæphesten Winner.

Endelig er dagen kommet! Vilde skal til sit allerførste kæphestestævne — med rigtige spring, og man får en ægte roset, hvis man klarer banen uden at rive ned. Hun og hendes bedste veninder, Lea og Anna, kan næsten ikke tænke på andet. Dagen inden laver de nye grimer og gør deres kæpheste klar til stævnet.

Alt er så stort og spændende. Vilde bliver nervøs. Tænk, hvis alle andre på nær hende rider fejlfrit? Og hvad nu, hvis Viktor kommer og ser hende? Men så kommer hun til at tænke på den kæphest, man kan vinde i et lotteri på stævnepladsen. En smuk, broget kæphest med grønne perleøjne og skinnende blank pandelok. Den skal hun bare vinde. Med hamrende hjerte rider hun på den første forhindring. Så er det nu!

Vilde og kæphesten Winner er første del i serien om Vilde og kæphestene — herlige historier om kærligheden til heste, stævnenerver og livet både på og uden for springbanen.

Canadiske Lucy rejser til Prince Edward Island for at holde ferie hos sin bedsteveninde Bridgets forældre. På en østersbar møder hun en lokal fyr, Felix, mens hun fordriver tiden, indtil Bridget kommer dagen efter. Det slår gnister, natten er lang, og kemien mellem Lucy og Felix er uomtvistelig. Men dagen efter går det op for Lucy, at Felix er Bridgets bror, og det er et problem, for Lucy har lovet Bridget aldrig at forelske sig i broren.

Hver sommer de følgende fem år tager Lucy og Bridget til Prince Edward Island for at komme væk fra storbyen, nyde den friske luft og spise masser af østers og drikke vinho verde. Og hver sommer lover Lucy sig selv, at hun ikke skal ende i Felix’ seng. Igen. Men det er lettere sagt end gjort.

En uge før Bridget skal giftes, stikker hun pludselig af til Prince Edward Island. Lucy smider alt, hvad hun har i hænderne, og følger efter hende for at hjælpe bedsteveninden igennem krisen — vel vidende, at hun igen skal konfronteres med den mand, hun aldrig har kunnet holde sig fra. Men Felix har forandret sig, og det flirtende blik i hans øjne er væk. Hvordan stiller det Lucy, og kan hun klare at være i nærheden af Felix igen? Hvad er det, der sker med Bridget, og kan nogen hjælpe hende

CARLEY FORTUNE bor i Toronto i Canada, er prisvindende journalist, New York Times bestseller-forfatter — og har tidligere skrevet de ekstremt populære Alle disse somre, som udkom på dansk i 2022, og Mød mig ved søen, som udkom på dansk i 2023.

Tredje bind i serien om Ella Bella

Ella og Adrian er kærester. I hvert fald i Ellas drømme, for hun har ikke hørt meget fra ham, siden han flyttede hjem til sin mor. Og nu skalAdrian flytte endnu længere væk. Adrians stedfar har spillet alle deres penge op, så hans mor kan ikke længere drive sit hesteinternat, og alle hestene skal sælges — også Adrians hest, Zittan. Adrian er knust, og Ella vil gøre alt for at hjælpe ham. Hvis bare hun kunne skaffe pengene, så Adrian kunne beholde Zittan og ikke behøvede at flytte …

“Ella Bella og gevinsten” er tredje bind i serien af Jette Rydahl. Bøgerne handler om hestepigen Ella, hvis liv ikke altid er nemt. Hendes mor er psykisk sårbar og er ofte indlagt, og imens bor Ella ved sin moster. For at få lov at ride på sin elskede hest Apache, står Ella tidligt op hver morgen for at fodre hestene på rideskolen og lukke dem på fold. Og bagefter er der skole og lektier at tage sig af — for ikke at snakke om kæresten Adrian og hans familie, som er kommet i økonomiske problemer. Ella prøver at håndtere det hele, så godt hun kan, mens hemmelighederne og problemerne hober sig op …

I et dystert, gammelt hus i en søvnig fransk provinsby i 1800-tallet bor hr. og fru Grandet med deres voksne datter og enebarn, Eugénie, som er 23 år ved romanens begyndelse. Hun er det eneste menneske, faren nærer følelser for: Félix Grandet er en ægte gnier, stenrig og ekstremt nærig, hvis største lidenskab er penge og guld. Han skjuler sin rigdom bag en asketisk livsførelse som han også påtvinger sin kone og datter samt deres gamle tjenestepige.

Da Grandets nevø Charles, en ung dandy fra Paris, uventet dukker op hos dem, bliver der vendt op og ned på familiens monotone provinsliv og især på Eugénies skæbne. Hendes første møde med kærligheden og første oprør nogen sinde mod sin tyranniske far får dramatiske konsekvenser for alle romanens personer.

En historie om forskellige former for kærlighed og lidenskab, om storsind og ærlighed over for gerrighed og svindel, om troskab og forræderi. Er det muligt at være tro mod sine følelser og bevare sin menneskelighed i en verden der er drevet af penge og kynisk beregning? Med Eugénie Grandet maler Balzac endnu et mesterligt billede af det tidlige kapitalistiske samfund, men frem for alt et fascinerende portræt af en kvinde der trodser sin patriarkalske samtids normer for at følge sit hjerte … eller gør hun?

Med USA Nationalparkernes Land — fra Yellowstone til Death Valley udvider USA— eksperten Michael Bo Christensen sit bud på det vestlige USA’s mest seværdige naturoplevelser.

Forfatteren guider rundt i landets kontrastfyldte natur, i og uden for de berømte nationalparker. Her er naturfænomenerne mangeartede og inkluderer aktive vulkaner, drypstenshuler, regnskov, gletsjere, hoodoos, mammuttræer, gejsere og kogende mudderhuller. Bogen tager dig med på roadtrip ad særligt flotte ruter, som Highway One, og ad naturskønne prærieveje gennem 12 stater, heriblandt Californien, Wyoming, Oregon, Colorado, Utah og Texas.

Med denne guidebog får du overblik over nationalparkernes bedste seværdigheder, og forfatteren løfter desuden sløret for talrige små skjulte perler, der endnu ikke er overrendte.

Michael Bo Christensen er forfatter og en erfaren USA-guide. Han holder foredrag om sine rejser og er redaktør af rejsesitet Drivingusa.dk. Han er ekspert i amerikanske nationalparker og færdes hjemmevant i USA’s områder for den oprindelige befolkning.

Nogle bliver aldrig så forelskede i hele deres liv, som de var, da de var ti år og gik i fjerde klasse. Da Anne Lunde gik i fjerde, var hun så forelsket i Jørgen Ruge, at hun næsten ødelagde gærdet i Bandithaven, og hun sov bag ved en sten hele natten, da de ikke længere skulle være kærester.

Anne elsker Jørgen vandt den norske Kritikerpris for bedste børnebog, da den blev udgivet første gang i 1984. Og den hjertevarme fortælling om den første forelskelse vil også begejstre både børn og voksne i dag.

Emmy Abrahamson er tilbage med endnu en sjov og varm historie om familiens betydning.

Hvis man er døbt Jacqueline Coco Marilyn med efternavnet Åberg, født Jönsson, forventes det, at man bedriver noget stort. Men når det ikke lykkes, kan man blive nødt til at nøjes med mindre, såsom at overbevise sin modvillige mor om, at det er en strålende idé at tage på krydstogt for så at iværksætte en slet skjult masterplan om at finde en kæreste til moren og selv få et afbræk fra tilværelsen som blæksprutte i en trættende småbørnsfamilie. Luksus, Middelhavet, glamour — hvad skulle der kunne gå galt?

Emmy Abrahamson født 1976, debuterede i 2011 med ungdomsromanen Min pappaär snäll och min mamma är utlänning. Hun har udgivet tre ungdomsbøger mere og blev i 2012 nomineret til Augustprisen for Only väg is upp. Hun har tidligere udgivet to bøger til voksne, Sådan forelsker man sig i en mand, der bor i en busk og Sådan får man succes på den lukkede.

En af de største nordiske klassikere kommer med denne udgivelse i ny dansk oversættelse for første gang siden 1935. Frie folk af Halldór Laxness er stadig det mest elskede stykke islandske litteratur i verden næst efter sagaerne, det er en episk fortælling om en fattig bondes kamp for at opnå selvstændighed og frihed og om alt det, han må ofre for at kunne forfølge sit mål til den bitre ende.

Bjartur Jónsson har i atten år arbejdet for egnens forhadte sognefoged på gården Útiraudsmýri, men har endelig sparet tilstrækkeligt med penge sammen til at købe sin egen gård. Han køber Vintergårde og omdøber den til Sommergårde, et lille husmandssted, der ligger på en jordlod, som efter sigende hjemsøges af en ondskabsfuld kvinde ved navn Gunnvör, der har indgået en pagt med djævlen Kolumkilli og nedkaldt en forbandelse over stedet. Men Bjartur er ikke overtroisk, og han flytter ind på gården med sin unge kone Rósa, fast besluttet på, at de skal klare sig selv og leve der som frie mennesker. Det går dog snart op for Bjartur, at Rósa er blevet gravid med sognefogedens søn, inden han selv giftede sig med hende, og da hun dør alene i barselssengen, står Bjartur tilbage med datteren Ásta Sóllilja og en gård, han skal passe alene.

Frie folk handler om bøndernes liv og de trange kår, de levede under på Island i begyndelsen af 1900-tallet, og om hvordan første verdenskrig, grundlæggelsen af en andelsbevægelse og voksende kapitalistiske strømninger øver deres indflydelse på både levestandard og tankegang blandt bønderne. Kampen for at overleve er hård og ubarmhjertig, men Bjartur i Sommergårde nægter at give op, selvom det betyder, at han til sidst står alene tilbage, forarmet og uden den gård, han arbejdede så hårdt for at drive, men med en ny erkendelse af egen skrøbelighed og en deraf følgende vilje til denne gang at kæmpe for andre end sig selv.

I 1955 vandt Halldór Laxness Nobelprisen i litteratur. Da prisen blev overrakt, var det med ordene ”Halldór Laxness får hermed Nobelprisen for sin levende episke prosa, der har genoplivet den store fortællekunst i Island. (…) I den islandske litteraturs historie kan han nævnes ved siden af Snorri Sturluson, forfatteren til Njals Saga, og hans plads i verdenslitteraturen er blandt forfattere som Cervantes, Zola, Tolstoj og Hamsun.”

17-årige Fredrik Markussen er en af Mjøndalens helt store profiler, og mens rygterne svirrer om storklubber og vilde kontrakter, kommer hans far pludselig med et tilbud, som vil gøre Fredrik mangemillionær. Men livet som professionel fodboldspiller i udlandet viser sig at være alt andet, end hvad Fredrik har drømt om. For bag facaden er den professionelle fodboldverden fuld af svære beslutninger, politik og skruppelløse mennesker.

Bogen giver et barskt, men også fascinerende og medrivende indblik i, hvad det vil sige at spille fodbold på højt niveau. Fredrik er nok et stort talent, men han er også bare en dreng på 17 år, der skal lære at stå på egne ben og træffe sine egne beslutninger. Ikke mindst når kærligheden også banker på og gør alt endnu mere indviklet!
Alene igennem er Michael Stilsons anden bog i serien om fodboldspilleren Fredrik Markussen.

”For tre måneder siden var jeg sikker på, at jeg ikke kunne blive gravid. Bagefter var jeg sikker på, at aborten var forløbet, som den skulle, og at jeg igen var alene i min krop. I begge tilfælde tog jeg fejl.”

Lios krop er hendes mareridt, det kan kæresten Max ikke ændre på. Da hun bliver gravid ved et uheld, stirrer hun vantro på den positive test. Det er ikke kun, fordi en som hende da umuligt kan blive gravid, men fordi det virker som enden på en møjsommeligt oparbejdet normalitet i hendes liv. Hun kan ikke fortælle Max om graviditeten og heller ikke afslutte den. Mens barnet vokser i Lios mave, trænger minderne sig på: om hendes kolde mor, hendes hjælpeløse far og alt det andet, hun helst vil glemme. For første gang ser hun fortiden i øjnene — og risikerer, at alting ramler sammen.

Skarpsindigt, rørende og med masser af humor fortæller Caroline Schmitt om sår på sjæl og krop og om den komplicerede kærlighed. Men mest af alt fortæller hun en historie om en stor frigørelse.

En ung kvinde kommer til forlaget Rydéns som praktikant, men bliver hængende og får med tiden større ansvar for forfattere og bøger. Hun ansættes og arbejder tæt sammen med Gunnar, forlagets litterære chef, der står bag forlagets fineste udgivelser i den serie, der hedder Andromeda. Med årene vokser deres arbejdsrelation til noget, som de begge har svært ved at definere. En gang om ugen spiser de frokost sammen på Teaterkælderen. De taler om forlaget og udgivelserne først og fremmest, men også om livet, om kunst, om kærlighed. Måske handler deres forhold om gensidig fortrolighed, måske handler det om noget helt andet.

Therese Bohmans nye roman en fortælling om det vigtigste i et menneskes liv. Hvor hun kommer fra, hvor hun er på vej hen, og hvad det indebærer at række ud efter noget, man gerne vil have: en smukkere tilværelse, et andet menneske, den store litteratur.

Husker du også fastnettelefoner, atomkrigstrusler, pennevenner, kassettebånd og den allerførste kærlighed? Det gør Stinne Skovbjerg. Hun har nemlig skrevet hemmelig dagbog det meste af sit liv.

«Teenagedagbogen — Til helvede med fortiden» dækker årene fra 1990 til 1993, fra hun var 14 til hun var 17 år, og er en sand, underholdende fortælling, der vil vække genkendelsens glæde hos de fleste, der blev voksne, mens Kurt Cobain var i live og Danmark vandt EM. Men det er også en personlig beretning om en pige, der bliver kvinde på godt og ondt, og undervejs nedfælder sine inderste tanker og vildeste oplevelser med den allerstørste ærlighed — fordi det aldrig var meningen, at nogen skulle læse om dem. Nu får du lov.

Stinne Skovbjerg er født i 1975, opvokset i en landsby nord for Århus og uddannetjournalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Hun arbejdede i en årrække påblandt andet på DR/P3 og har siden 2000 boet på Vesterbro i København. I 2013fandt hun sine gamle dagbøger i en kasse i skabet og besluttede sig for at udgive dem — med sine egne, nye kommentarer til.

Den unge malerinde Jenny Winge er rejst fra Norge til Rom, hvor hun forsøger at realisere drømmen om et liv som kunstner i en varm atmosfære langt fra det kolde nord. Her møder hun studenten Helge Gram, som hun forlover sig med, og sammen rejser de tilbage til Kristiania.

Men kærlighedsforholdet mellem de to forbitres i mødet med Helge Grams familie, og Jenny befinder sig snart i en vanskelig situation. Hun stiller høje krav til kunsten, til sig selv og ikke mindst til kærligheden, men virkeligheden griber ind.

Sigrid Undsets roman udspiller sig i en tid, hvor kvindelige kunstnere blev ringeagtet, hvor udenomsægteskabelige affærer var ulovlige, og hvor graviditet uden for ægteskabet var utænkeligt.

Sigrid Undset blev født i Kalundborg i 1882, hendes mor var dansk, hendes far norsk. Fru Marta Oulie blev hendes debutroman, men først med romanen Jenny fra 1911 slog hun både kommercielt og litterært igennem. Senere fulgte bl.a. middelaldertrilogien om Kristin Lavransdatter. I 1928 modtog Sigrid Undset Nobelprisen i Litteratur som en af de yngste nogensinde og den kun tredje kvinde i prisens historie.

Emmy Abrahamson er tilbage med endnu en sjov og varm historie om at turde at gå sine egne veje — selv i modvind.

Majas karriere som standupkomiker kører ikke ligefrem på skinner. Det gør hendes liv i øvrigt heller ikke. Det begyndte, da hendes mors pessar gik i stykker, og i den sidste tid er hun brudt ind i et sommerhus for at stjæle alkohol, har flået sin bedste venindes tapet af — til dels som en overraskelse — og er gået glip af et vigtigt trin på karrierestigen takket være en uopdragen hund. Men det er jo ikke grund nok til at blive indlagt på den lukkede, vel?