Søren Jessen-Petersen har gennem sit 30-årige virke i FN været placeret midt i verdens brændpunkter og har oplevet de barske vilkår på tæt hold. Han forholder sig kritisk til de humanitære aktioner, der er fanget mellem ønsket om en langsigtet hjælp og realiteten med de ofte kortsigtede militære og politiske interesser. De virkelige tabere er civilbefolkningen, der lider stor nød.
De humanitære organisationer skal operere i et betændt miljø med fare for egen sikkerhed. Alt for ofte lykkes det ikke for verdenssamfundet at stoppe konflikter i tide. Fredsaftaler og aftaler om genopbygning indgås, men kun sjældent løser de konfliktens rod. Problemer, der kun bliver større, som konflikterne eskalerer, og det internationale samfund polariseres.
