Frøken Peregrines sælsomme børn 2 – Hollow City

“Er du okay?” spurgte hun.
Det var et spørgsmål, som krævede en universitetsgrad i matematik og cirka en times diskussion at besvare. Jeg følte hundredvis af ting, der kolliderede i en stor hob, som samtidig blev holdt i skak af kulde og træthed og en manglende lyst til at tale.

Der lå noget romantisk i det ukendte, men når et sted først var blevet opdaget og katalogiseret og sat på kort, var det blevet mindre, blot endnu en støvet kendsgerning i en bog, ribbet for mystik.

Men man kan ikke have det dårligt hvert eneste sekund, ville jeg gerne sige til hende. At le gør ikke onde ting værre, ligesom at græde heller ikke gør dem bedre. Det betyder ikke, at man ikke bekymrer sig, eller at man har glemt. Det betyder bare, at man er et menneske.