da
Books
Ludvig Holberg

Epistler og moralske tanker

Ved betragtning af Holbergs essayistik må man gøre sig klart, at i almindelighed er en essayist langt mere kunstner end videnskabsmand. Det element af subjektivitet, som genrens nyskaber og navngiver, Montaigne, indpodede den moralsk-filosofiske afhandling, er aldrig uddøet. At essayet er subjektivt, betyder ikke nødvendigvis, at det er autobiografisk, men altid, at dets tanker står for forfatterens regning. Det er først og sidst synspunkter, hvis værdi afhænger af den personlige overbevisning og den litterære kunst, hvormed de fremstilles. Essayet kan være moraliserende, men virker da med overraskelsens slagkraft, ikke med opbyggelsens. En videnskabelig afhandling komponeres i overensstemmelse med det behandlede stofs omfang og natur. Som essayisten har sin private logik, står han helt frit i valget af stof og komposition. Hvilket materiale han vil medtage og hvilket udskyde, i hvilken rækkfølge han vil præsentere det udvalgte materiale, derover er han lige så enevældig herre som over det lys, han har stillet det i. Hans succes afhænger ikke som videnskabsmandens af konklusionens rigtighed eller synspunktets frugtbarhed ved videre forskning, men bestemmes af tekstens indtryk på læserens sind.

F. J. Billeskov Jansen
177 printed pages
Original publication
2018
Publication year
2018
Publisher
Gyldendal
Have you already read it? How did you like it?
👍👎

Quotes

  • Paul Chas quoted2 years ago
    Næst Bayle er det vigtigste forbillede, når talen er om Holbergs „Moralske Tanker“, den franske forfatter Montaigne (d. 1595), af hvis „Essais“ (1580) Holberg har omsat flere i dansk form. Selve betegnelsen „Essai“ om en kort, subjektiv, ræsonnerende afhandling om et frit emne er taget fra Montaigne, og „det er Montaigne, som har givet Holberg den afgørende impuls. Det er læsningen af den franske mester, der sætter ham i gang med at skrive moralske afhandlinger i en ny stil“ (Billeskov Jansen: Holberg som epigrammatiker og essayist).
  • Paul Chas quoted2 years ago
    På rettens område lærer Holberg en lignende kritik over for overleveringen og en lignende tro på fornuftens ufejlbarhed, som Bayle havde lært ham på religionens. Hans lærere er her de to store jurister Hugo Grotius (d. 1645) og Sam. Pufendorf (d. 1694). Bekendtskabet med dem skylder han sin danske beskytter prof. jur. Chr. Reitzer. Hvad disse forfattere vil, er at gøre retten fri af de gældende retskilder: Moseloven og landslovene; de forekom dem (særlig i deres straffe) barbariske og ufornuftige. I stedet vil de opbygge en helt ny ret og lovgivning, bygget på den ufejlbare og overalt ensartede menneskelige fornuft. De kalder den for naturretten.
  • Paul Chas quoted2 years ago
    Også den engelske deisme fik betydning for Holberg. Dens skaber Herbert af Cherbury (d. 1648) havde opstillet en katekismus over den naturlige religions sandheder, som han hævdede var fælles for alle mennesker. Disse sandheder, som kun kan nås ved hjælp af fornuften, udgør 5 punkter: 1) Tro på en gud, 2) pligt til at dyrke ham, 3) dyrkelsen skal bestå i et moralsk liv, 4) tro på sjælens udødelighed og 5) Tro på en retfærdig gengældelse.
fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)