En læser bliver til

Jeg har det ligesom H.C. Andersen, der et sted skriver, at Vor Herre godt kan tåle at blive set igennem et forstørrelsesglas.

Troens verden er ikke mere usynlig end kærlighedens og håbets verden

Ingen vil vel benægte, at kærligheden eksisterer, selvom man ikke altid kan se den.

Gud er Skaberen, og mennesket er Guds skabning. Den tro har kristne, jøder og muslimer tilfælles, uanset om vi kan blive enige om, hvorvidt vi tror på den samme gud eller ej

Jeg læser både skønlitteratur og faglitteratur for at tilfredsstille min nysgerrighed og trang til bestandigt at erhverve ny viden og visdom om mennesket og menneskelivet, om himmel og jord, om liv og død, godt og ondt

Der har for mig aldrig været en modsætning mellem skønlitterære værker og virkeligheden. Tværtimod er det netop digterne, der sprænger alle grænser, når de udtrykker menneskelivets virkelighed

Jeg har aldrig haft behov for at rende rundt og søge efter min identitet. Jeg ved, hvor jeg er født, hvor jeg har hjemme, og hvorfra min verden går

De mange billeder af slægtens medlemmer, de mange fortællinger og den megen læsning illustrerede uden nærmere forklaring, at vi mennesker ikke svæver frit i et tomrum. Vi er født ind i en forpligtende sammenhæng. Vi er født ind i et folk og ind i en slægt og ind i en familie

Bøgerne er mine kæreste venner. Ganske vist står de, som bøger har det for vane, med ryggen til. Men bogrygge har altid draget mig

Jeg er født med en bog i hånden, et klaver på ryggen og med en umættelig nysgerrighed og kundskabstørst

Og det lykkes.

Vore ydre vilkår skifter med tiderne. Mennesket selv, derimod, ændres ikke grundlæggende. Og dog finder de store forfattere bestandigt nye vinkler og nye temaer i fortællingerne om mennesket og menneskelivet.

Hvad er et menneske? Hvad er et liv? Hvad er meningen med livet? Det er spørgsmål, som mennesket i hele vor arts historie har tumlet med.

Naturvidenskaben har alene svar på det, der kan erfares, måles og vejes. Livsforklaringen kan ikke udledes af fysikkens love. Naturvidenskaben har sine grænser. Digterne ikke.

At læse de store digtere er som at stå mellem to spejle. Man ser igennem en lang, lang række spejle og spejlbilleder. Den ydre virkelighed og litteraturens virkelighed spejler sig i hinanden i en uendelig række. Man kan blive ved med at trænge længere ind i den lange række af spejlbilleder

Vis mig din bogreol, og jeg skal sige dig, hvem du er. De

Digterne tager os ved hånden og fører os ind i sjælens mest ukendte afkroge

Med en rigdom af læst litteratur som forråd i vor åndelige rygsæk er vi godt rustede til frimodigt at tage livtag med tilværelsen og til at modstå de stød, som hører det levede liv til

Det er ikke behandlerne, men digterne, der lærer os om livets grundvilkår. Om det at være menneske

En epidemi skaber selv i vor moderne tid panik i et helt folk, ja, i en hel verden.

Vi ønsker og forventer, ja, vi næsten kræver et sorgløst, lykkeligt og sygdomsfrit liv, hvor stat, regioner og kommuner står parate for at tilfredsstille netop vore specielle behov.

Men da vore forventninger ofte ligger langt fra virkeligheden, skuffes vi bestandig

Det moderne menneske har så forfærdeligt svært ved at acceptere, at det ikke er tilværelsens totale herre