Socialkonstruktionisme

Diskurser og selvet
Diskursbegrebet hører, ligesom begrebet sociale praksisser, til det psykologiske felt, hvori subjektet bliver til. Diskurs betyder bestemte måder at tale om verden på, eller dele af den. Sproget er altså en vigtig faktor i det sociale liv, hvor vi jo som sagt også selv bliver til som personer. Når vi taler os selv og hinanden ind i bestemte positioner eller kategorier, trækker vi altid på diskurser, der ligger som forforståelser af verden i den kultur, vi lever i. Lad os tage et eksempel

Der er som sagt magt knyttet til positionerne og dermed også handlemuligheder. Men der er også mulighed for at forhandle positionerne, at få udvidet sin selvbestemmelse og sin handleevne

I positioneringen af sig selv og andre er der også altid magt på spil. I eksemplet med de to elevers forskellige

I den socialkonstruktionistiske teori er mennesket altså ikke først og fremmest et separat, unikt individ med en helt privat bevidsthed og med nogle unikke personlige træk. Mennesket er snarere et produkt af dets deltagelse i kulturen. Selvet, eller identiteten, skabes i og med deltagelserne i de sociale praksisser, eller sociale arenaer, som på hver sin vis spejler selvet. Sociale praksisser eller sociale arenaer er sammenhænge, hvor mennesker er sammen om bestemte gøremål eller med bestemte hensigter. Det kan f.eks. være en skoleklasse, hvor man er sammen om et bestemt fag eller et bestemt emne, der skal bearbejdes. Vi deltager alle i flere sociale praksisser hver dag, f.eks. i familielivet, i skolelivet, i arbejdslivet og fritidslivet, og inden for hvert område er der mulighed for gensidig spejling. Gennem de aktiviteter og de personer, der deltager, bliver man formet som person på forskellige måder. I familien er man måske både datter og storesøster, to positioner, der giver mulighed for forskellige måder at handle

ord hvordan han positioneres af eleverne. Tager de imod undervisningen, eller afviser de den? Er de aktive eller passive, og lærer de noget? At positioneres betyder, at man bliver tilbudt en bestemt position. Hvis eleverne afviser lærerens undervisning, positionerer de ham/hende som en dårlig lærer. Denne position er svær at håndtere, fordi den går ud over lærerens selvforståelse som værende ‘en god lærer’. I familien er det ikke kun børnene, der udvikles, også forældrenes selvforståelse kan udvides eller indsnævres i positionen som forældre. Alles selvforståelser og identitetsudviklinger er på spil

Alle, der er involveret i en social praksis, påvirkes. I en

Vi er alle med til at udvikle hinanden. Den danske

I Foucaults optik er diskurs tæt forbundet med forskellige teorier om magt, hvor det at kunne definere diskursen ofte sidestilles med det at definere virkeligheden selv. Der er altid magt på spil mellem mennesker og dermed også i de diskursive praksisser. Magten er, ifølge

• Som nævnt er filosoffen og psykologen Michel Foucault ofte brugt som autoriteten i relation til diskurs, som sammen med hans tænkning om magt har haft stor betydning for den socialkonstruktionistiske teori. Han beskriver i Ordene og tingene: en arkæologi om humanvidenskaberne (Foucault, 2006a), som udkom første gang på fransk i 1966, hvordan det at forstå sig på verden er at sætte ord på den. Erkendelsens historie bliver derfor hurtigt til en historie om forholdet mellem ordene og tingene: hvordan vi ordner tingene med ordene.
For at analysere bestemte kulturers brug af ordene, må man analysere diskurserne, som i Foucaults opfattelse består af et begrænset antal ytringer, som man kan definere mulighedsbetingelserne for – dvs. som serier af udsagn afgrænset af et samtalerum, eksempelvis medicinverdenen eller et universitet. Foucault mener, at diskurser opstår gennem bestemte historiske betingelser. Som det fremgår af kapitel 3: »Kærligheden som social konstruktion« s 56 er f