Den grænseløse

du fra?”
Havde hun overskud nok til at smile dér?
Rose lagde en hånd på kvindens skulder. “Vil du svare, eller skal vi tage dig med på stationen, Inge?”
“I kan gøre, hvad fanden I vil. I tror mig jo alligevel ikke, lige meget hvad helvede jeg siger.”
“Prøv os,” svarede Carl.
De sad flere minutter i tavshed, før hun endelig fik taget sig sammen. Mod forventning virkede hun forbavsende upåvirket, men samtidig også koncentreret, som når man passerer en trafikeret vej med køretøjer fra alle retninger. Hvad var det, der gjorde hende så årvågen? Angsten for at blive misforstået eller for at komme til at sige for meget?
“Jeg ved godt, der var mange ting, som jeg kunne have fortalt Haber­saat dengang, og som jeg ikke gjorde. Kendte I manden?”
“Nej, det gjorde vi ikke,” svarede Carl.
“Så kan jeg fortælle jer, at han var

der bringer os nærmere mysteriet om pigen

Bornholm fik Roses harme til at lette

Tre tusind år før Kristus

Mon ikke det var på tide

Hvorfor det?”
“Jo, hvis det nu

Han stod et øjeblik og overvejede rækkefølgen

“Ja, undskyld, at jeg forstyrrer dig

Hvordan kompliceret?” spurgte

PÅ VEJ TILBAGE til Rønne