Nattergalen

Det klinger smukt nok, det ligner også, men der mangler noget, jeg ved ikke hvad!“
Den virkelige nattergal var forvist fra land og rige

Den skulle nu blive ved hoffet, have sit eget bur, samt frihed til at spadsere ud to gange om dagen og én gang om natten. Den fik tolv tjenere med, alle havde de et silkebånd om benet på den og holdt godt fast. Der var slet ingen fornøjelse ved den tu

ønning nok.
„Jeg har set tårer i øjnene på kejseren, det er mig den rigeste skat, en kejsers tårer har en forunderlig magt! Gud ved, jeg er nok belønnet