Robert og Harry er søskende. De er lige flyttet, fordi deres forældre har fundet en charmerende bolig i den gamle kro, Den Haltende Krybskytte. Det betyder også, at de to brødre skal starte på en ny skole og finde nye kammerater. Det er dog en større udfordring, end de troede mulig, for alle kender Den Haltende Krybskytte som et hjemsøgt sted. Derfor opfører alle andre børn sig som om de to drenge er ramt af noget meget smitsomt.
Ingen vil overhovedet fortælle, hvad der efter sigende skulle spøge… eller det vil sige næsten ingen. En pige, der hedder Julie, dukker op i frikvarteret og giver dem beretningen om røveren Sorte Ragn og hans bande. Selv så mange år efter deres død spøger de stadig på kroen, siges det. Uheldigvis er det ikke bare rygter, og snart er de tre børn viklet ind i Ragns færden såvel i nutiden som i fortiden.
Som den anden direkte børnebog (efter “Snevampyren”) behandler “Sorte Ragn rider igen” emnet spøgeri. Takket være magiske (og velsmagende) vaniljekranse oplever børnene — og dermed læseren — både spøgeriet og datidens virkelige hændelser. Det kunne være beskrivelsen af et lille stykke danmarkshistorie på linie med fortællingen om Stygge Krumpen eller Den Kullede Greve, hvis det ikke var fordi den åbenlyst er fri fantasi. Bogens indhold minder om de fortællinger, der bliver fortalt ved lejrbålet om sommeren med indlevelse fra tilskuerne. Meget egnet til oplæsning og med forklarende billeder i.
