«Kirkelig Appel: Et ord til mine landsmænd og medkristne» er en bog bestående af over et dusin tekster fra forfatter og præst Morten Pontoppidan. Teksterne beskæftiger sig med flere forskellige aspekter af både kristendommen som religion, men også den måde hvorpå den udføres i Danmark i starten af 1900-tallet. Pontoppidan kommer vidt omkring og beskæftiger sig blandt andet med valgmenigheden, Grundtvig og den vanhelligelse af Guds navn, som så ofte finder sted.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Morten Pontoppidan (1851–1931) var dansk forfatter, præst og højskolemand og desuden en ivrig formidler af kristendommen. En formidling, der altid stod i relation til den på daværende tid givne politiske og kirkepolitiske kontekst. Oprindelig var han grundtvigianer, men med sin kulturåbenhed og sit syn på personlig og kirkelig frihed gjorde han op med denne fløj og fattede i stedet stor sympati for den frembrydende liberalteologi. Morten Pontoppidan var bror til forfatteren og nobelpristageren i litteratur Henrik Pontoppidan.
