I sin indledning til «Gamle stier: En bønnebog for enfoldige kristne» skriver Morten Pontoppidan, at “man kan sige hvad man vil om den ting at bede efter bog”, og denne ting kan også fra tid til anden dele vandene. Nogle mener, at det er en hindring for den frie ånd, mens andre ser det som en mulighed for at benytte kristendommens stærkeste og mest åndelige bønner. Disse bønner er derfor blevet samlet i «Gamle stier: En bønnebog til enfoldige kristne” af Morten Pontoppidan – som hjælp og støtte til bøn.
Morten Pontoppidan, (1851–1931) var dansk forfatter, præst og højskolemand og desuden en ivrig formidler af kristendommen. En formidling, der altid stod i relation til den på daværende tid givne politiske og kirkepolitiske kontekst. Oprindelig var han grundtvigianer, men med sin kulturåbenhed og sit syn på personlig og kirkelig frihed gjorde han op med denne fløj og fattede i stedet stor sympati for den frembrydende liberalteologi. Morten Pontoppidan var bror til forfatteren og nobelpristageren i litteratur Henrik Pontoppidan.
