Altid allerede elsket

er genialt, for det er nøjagtig det der sker. Du hører dine forestillinger om, hvad det er der sker, i stedet for at høre, hvad der sker. Der bliver du afskåret fra virkeligheden i en eller anden ekstrem grad.

på et eller andet tidspunkt, så kan man gribe sig selv i, at man faktisk ikke lever i virkeligheden, men at man lever i sine begreber om virkeligheden. Der er det der berømte citat: ”Du hører ikke et kvæk, du hører en frø.”

Da oplever du, at nogle gange så flyder kærligheden, nogle gange gør den ikke. Og der kan jeg se, at det der tit forhindrer mig i at få kærligheden til at flyde og har forhindret mig i at få kærligheden til at flyde, det er, at jeg faktisk ikke ser øjeblikket. Jeg ser øjeblikket omgivet af et stakit af forestillinger om, hvordan øjeblikket skal udvikle sig. Og så ser du ikke øjeblikket, for så lever du i en repræsentation af øjeblikket, som var din idé om øjeblikket

Og det budskab som jeg begyndte at reagere på, var budskabet om betingelsesløs kærlighed. Altså det der, at vi godt kan opgive drømmen om at blive fuldkomne mennesker. Der er ét ideal for, hvad kærlighed er. Det viser Jesus os. Det er fuldstændig og aldeles og i alle henseender uopnåeligt, du har ikke en chance, yderligere er manden død, det kan ikke være bedre, for så kan guruen ikke falde. Dvs. du har et eller andet mål, som ligger fuldstændig uden for dig selv. I sammenligning med det der, der kan du lige så godt indstille dig på, at du består af det ene og af det andet, ligesom alle andre banditter. Og det er et fuldstændigt skift. Og hele den kultur jeg før har været involveret i, er en vertikal kultur herfra og opefter. Det her er en horisontal kultur, som handler om ”du er altid allerede elsket”, du kan

sidder her, gammel mand, der er ingen indvendinger. Fabelagtig rejse, bevar mig vel. Masser af kærlighed, kan jeg sige. Så der er ingen indvendinger. Men jeg kan simpelthen se, at den forestilling jeg er født ind i, som er meget, meget, meget indgroet i vores samfund og har været det i tusinder af år, altså forestillingen om det ophøjede, det gode, forestillingen om at forbedre sig, hvor du hele tiden har en eller anden form for evaluering af dig selv, er et problem.

Og det jeg fik fat i der, er noget generelt, fordi vi i vores kultur i meget høj grad er optaget af holdninger og synspunkter og meninger. Men det er meget mere afgørende at kunne bevæge sig i modsætningsfelter i lang, lang tid uden at tage stilling, men udvikle, undersøge og spørge ind til.

Men der har været den der fredfyldte velvilje, og så står man uden for døren, i støvregnen, og så er det en stor, rummelig og god verden.

Man giver sin opmærksomhed til hinanden

udsætte sin bedømmelse eller udsætte sin ’det er det her og det her, der sker’ og holde mange muligheder åbne. Og det som sker med jer på det der museum er jo også, at når I kommer ud og kigger på brostenene, så vil et godt museum have mindet jer om, hvor mange måder man egentlig kunne forholde sig til sådan en brosten på? Umådelig nænsom omgang med fortiden er det, et bymuseum handler om, ikke? Så det vil sige, det er igen, som du siger, det er en øjenåbner som gør, at du ikke ser dine idéer, men du ser mangfoldighed, en anden art mangfoldighed, som simpelthen er det der rent faktisk foregår. Du mærker faktisk støvregnen.
– Der er ikke noget: Værsgo’ – her er svaret?
Nej, det er præcis det. Der er ikke noget der er definitivt. Der er ikke noget svar.

med et råd oven på alt det der, så er det, at man forsigtigt, med det ene øje kun, begynder at lægge mærke til, hvordan man har det, så det ikke bare bliver synspunkter. Men hvad er det egentlig, hvad skete der med det her? Nu har jeg set det her, og jo, det slog tiden ihjel. Hvad gav det mig egentlig? Ikke en lang overvejelse, men først og fremmest at man begynder at få en opmærksomhed på den der tomhed. Jørgen Carlsen fra Testrup Højskole fortalte om sin målsætning for arbejdet med eleverne, at det var at skabe forundringsparathed.
– Det er et godt ord.
Ja, det er et sindssygt godt ord, fordi det rammer lige i centrum af alt det, vi snakker om. Så hvad kan vi give som råd? Prøv at lægge mærke til de stille ting, prøv at lægge mærke til, hvad ting gør ved os.
… det er et sindssygt godt ord, fordi det rammer lige i centrum af alt det, vi snakker om