Villy Sørensen

Stoicismen var ikke blot en filosofisk teori, men først og fremmest en moralsk praksis. „Dyd er viden“ hed det jo hos Sokrates og Platon, d.v.s. kun den erkendelse, der omsættes i (moralsk) handling, er sand erkendelse, – det andet er kun ord.

Den unge mand hed Laios og var søn af Labdakos. Hans oldefar havde i sin tid grundlagt byen Theben, der med sit omliggende land var blevet et af de rigeste kongeriger i Grækenland.

Laios havde arvet tronen efter sin far, men var dengang kun ét år gammel og blev kun konge af navn.

Mens Laios endnu var barn, havde to brødre, Amfion og Zethos, samlet en hær og erobret Theben.

Laios havde søgt tilflugt hos Pelops, der var konge over den store halvø Peloponnes, som fik navn efter ham.

Her levede han som en prins mellem prinser. For Pelops havde fire sønner.

Men Laios ville hellere være konge, nu da han var gammel nok.

Derfor havde han rejst den lange vej tværs over Peloponnes, gennem kongeriget Korinth på landtangen, der forener halvøen med fastlandet, og gennem sit eget kongerige Theben. Uden at give sig til kende som den han var. Og så måtte han endda stå i kø!

Kong Pelops, der nu var en gammel mand, havde ikke Laios' problem.

Han havde fire voksne sønner, og en søn, Chrysippos, der var barn endnu.

De kunne ikke alle blive konger efter Pelops. Derfor foreslog Laios, at Chrysippos kunne følge med ham til Theben og blive konge efter ham.

Det ville Pelops ikke høre tale om, for Chrysippos var hans yndling.

Men Chrysippos selv ville gerne være konge i Theben. Og da Laios rejste, fulgte Chrysippos med.