Lars Kepler

Hvor er Benjamin? spørger Simone skingert.
– Jeg ved det ikke, siger han hastigt. – Jeg skal aldrig mere gøre ham noget ondt, det lover jeg.
– Hør efter hvad jeg siger, fortsætter Simone. – Jeg er hans mor, jeg skal have det at vide

De må skynde sig, eftersom gerningsmanden har alle en spree killers kendetegn: en stærk personlig drivkraft, men det enkelte mord er ikke klimaks i en fantasi og efterlader ikke noget behov for gentagelse.

Hvert mord er bare et skridt på vejen, en lille del af en endegyldig løsning.

Kaninjægeren nyder ikke deres lidelse, men han fyldes af en følelse af højere retfærdighed –

hvæser Luka og vælter sin kaffekop

Ordene kravler rundt som en slange i hans krop uden at kunne lægge sig til rette eller finde ud.

Allerede ved tilkørslen til Nynäsvägen hørte de stor udrykning af brandbiler, og Saga tænkte, om hun ville have overlevet, hvis hun var blevet i rummet med lastpallerne.

GLASSKÅRENE PÅ VÆG til væg-tæppet knaser under Joona Linnas fødder, da han langsomt går gennem hotelværelset.

om han tilbringer meget tid foran computeren på sit kontor, vidner hans muskler og mange ar om alle årene som operativ politimand og hans militære uddannelse

Joona vender sig om, går tilbage mod redskabsskuret og hører det høje græs bag ryggen rejse sig i hans fodspor. Han hænger kurven op ved siden af river og koste og kigger op mod huset. Gult lys strømmer ud fra køkkenvinduet, og Valerias skygge bevæger sig hen over gardinet