Kirsten Thorup

. Så må vi varme os med snakketøjet, siger Ernst og fortsætter sin saga.

Løgnen er et af eksistensens bærende elementer. Fantasiens urmoder. Sandhedens gøgeunge uden hvilken det er umuligt at skelne ægte fra uægte. Løgnen udvider den menneskelige bevidsthed. Den er det adelsmærke, der adskiller os fra dyrene. Løgnen er et forstørrelsesglas. Døren i det lukkede rum, der kaldes livet, tidens dødelige favntag. Løgnen ophæver tid og sted. Spørgsmålet er om man forholder sig filosofisk eller moralsk til løgnen.

Vi holder igen stille. Jeg er stiv i alle lemmer. Opretstående som et metalrør.