Historier fra den virkelige verden

Bookmate
5Books2Followers
Undersøgende journalister og kritiske forfattere har i tidens løb afdækket en lang række spændende historier fra den virkelige verden. Her er nogle af dem som e-bøger.
    Bookmateadded a book to the bookshelfHistorier fra den virkelige verden9 months ago
    SPIONERNE DER KOM IND MED VARMEN er historien om den kontroversielle gasledning Nord Stream og om, hvordan Vladimir Putin og en gruppe tidligere KGB— og Stasiagenter bestak, overvågede og afpressede politikere helt op på statsministerniveau i Sverige, Finland, Tyskland og Danmark og om en proces, hvor de selvsamme politikere lod sig købe af russerne for at opnå politisk eller personlig succes og vinding.Bogen dokumenterer også, hvordan Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen, og andre vestlige politikere kamuflerede en tvivlsom geopolitisk proces som en sikker varmeforsyning til vesteuropæiske husholdninger. Og med en omfattende research og indsamling af oplysninger fra både åbne og lukkede kilder giver den samtidig et sjældent indblik i Putins tidlige liv i Sankt Petersborg og som spion i Østtyskland og i, hvordan han stadig trækker på forbindelserne fra dengang.
    Bookmateadded a book to the bookshelfHistorier fra den virkelige verden9 months ago
    Peter Øvig Knudsen har haft adgang til fortrolige arkiver hos politi og efterretningstjeneste og talt med en lang række af de involverede personer. På den baggrund fortæller han den dokumentariske historie om Blekingegadebanden.
    Bookmateadded a book to the bookshelfHistorier fra den virkelige verden9 months ago
    I Caracas i Venezuela står Adelaida Falcón over sin mors grav og må sige farvel. Adelaida efterlades i en overvældende ensomhed og sorg midt i et land, hun ikke længere kan kende: Hendes barndoms stabile og blomstrende Venezuela er nu præget af en brutal og blodig revolution. Revolutionens børn er klar til at tage de allermest rå metoder i brug — og inden Adelaida ser sig om, har hun ikke bare mistet sin mor, men alt, hvad hun ejede.
    Bookmateadded a book to the bookshelfHistorier fra den virkelige verden9 months ago
    DET ER EFTERÅRET 2020. Isoleret i sit hjem sidder Mathilde Walter Clark og ser på, da den nationale minkaflivning ruller over tv-skærmen. I forgrunden står en mand og græder, men hendes blik kan ikke løsrive sig fra det der foregår i baggrunden. Billederne stemmer ikke med den historie der bliver fortalt, den vi senere har lært at kende som ”minksagen”.

    Det sidste hun ville, var at skrive en bog om mink. Men hun går i gang med at lede efter svar som var der tale om en kriminalgåde.
    Bookmateadded a book to the bookshelfHistorier fra den virkelige verden9 months ago
    Det store skatterøveri er historien om, hvordan et netværk af internationale finansfolk har svindlet Danmark og resten af Europa for mindst 410 milliarder kroner.

    Bogen afdækker, hvordan netværket sammen med verdens største banker udviklede en plyndringskapitalisme, der i mere end 10 år uhindret lænsede Europas statskasser for ufattelige summer. Der var tale om en ren, rå, organiseret kriminalitet udført af toppen af den internationale finansverden til skade for resten af samfundet.
fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)