Sagde, at sådan en som ham ikke burde bo på en pæn, ‚hvid‘ gade.“
Helens hjerte sank. Hvert eneste mord var en tragedie, men nogle gjorde større indtryk end andre. Et racistisk motiveret mord var det sidste, Southampton havde brug for lige nu.
„Genkendte Martin stemmen?“
„Det tror jeg ikke.“
„Kunne det have været nogen fra baren, nogen der var involveret i det klammeri?“
„Tja, der var også piger med i gruppen, så det er vel muligt ...“ Lilah Hills ord døde hen, da Helens forslag sank ind hos hende.
„Er det dét, du tror?“ fortsatte hun nervøst. „At hende, der ringede, malede på huset ... også gjorde det mod Martin?“ Lilah stirrede direkte på Helen, og vreden gjorde hende på en eller anden måde mere fattet, selv om tårerne stadig fyldte hendes øjne.
„Helt ærlig? Jeg aner det ikke,“ svarede Helen. „Men det er selvfølgelig en nærliggende mulighed. Og det kan måske forklare, hvorfor de tilsyneladende gik specifikt efter ham, snarere end jer begge to. Jeg går ud fra, at Martin ikke har haft andre problemer for nylig? Andre sammenstød eller racistisk motiverede episoder? Med offentlig transport? Når han var ude i byen?
„Nej.“
„Han var ikke bevidst om nogen fjendtlighed rettet mod ham?“