Finn er forældreløs og må arbejde hårdt for føden på herregården Rugård. Til det årlige høstgilde ser han den smukke pige Lola, og i nattens mulm og mørke krydses deres veje igen. Lola er stukket af fra en sigøjnertrup og hun har brug for en ven og beskytter. Børnene stikker af sammen og hele sensommeren bor de sammen i en jordhøj. Med vinterens komme må de skilles og Finn drager til søs, mens Lola kommer i tjeneste på en Præstegård. Om halsen bærer Lola en konkylie som et symbol på deres store kærlighed for hinanden, og en dag skal de to mødes igen.
Knud Andersen (1890–1980) var en dansk forfatter med en særlig forkærlighed for havet og sejlads. Derfor var hans forfatterskab også præget af disse oplevelser. Mellem 1905–11 sejlede Andersen på langfart, i 1912 tog han styrmands— og skibsførereksamen, i 1914–16 var en elev på Københavns købmandsskole, og herefter brugte Andersen størstedelen af sit liv på og omkring havet i forbindelse med hans sejladser, arbejde og forfatterskab. Knud Andersen udgav både romaner og noveller, der alle havde det tilfælles, at de skildrede livet til søs og var præget af nærmest dokumentarisk realisme og storslået idealisme om menneskets tilværelse og vilkår.
