Schack von Staffeldt nåede kun at udgive to digtsamlinger i løbet af sit korte liv, og begge blev overset og undervurderet af hans samtid, der foretrak den opløftende digtestil, som man så hos Adam Oehlenschläger. Ikke desto mindre rummer hans digte en indsigt i menneskelivets mørke sider og en skøn længsel efter den tilstand, der venter på den anden side af døden, som vi sjældent ser i dansk poesi, men som tværtimod står tydeligt frem hos hans samtidige engelske romantiske digtere som for eksempel Percy Bysshe Shelley.
Adolph Wilhelm Schack var Staffeldt (1769–1826) var en dansk guldalderdigter. Hans første digtsamling, “Digte”, udkom året efter Adam Oehlenschlägers skelsættende debutdigtsamling, men med sin dystre og nyplatoniske stil og syn på digterkunsten nåede han aldrig nær så stor popularitet eller berømmelse som Oehlenschläger. Schack von Staffeldt liv var hårdt og ensomt, og han døde som kun 46-årig alene, desillusioneret og nedbrudt af fysisk sygdom. På trods af samtidens manglende forståelse er Schack von Staffeldt bare to digtsamlinger blandt nogle af de smukkeste i dansk digtnings historie.
