«Jeg er født, hvor Kirkeklokkeklangen
over Præstegaardspavlunet lød,
toned over Byen, over Vangen,
og sin dybe Fred i Sjælen gød.
Jeg er bragt i Morgengry til Daaben,
jeg har faaet Aanden i mit Bryst,
og nu seer jeg Himlen for mig aaben,
mærker Vingeslag mod Lysets Kyst.»
Nicolai Bøgh har skrevet en perlerække af digte, der alle kredser om religion, kærligheden til Gud og den enorme betydning, kirken har haft i hans eget liv og i samfundet omkring ham. Digtene er oprindeligt udgivet i 1907 af Indre Mission og tegner et interessant billede af den religiøse vækkelse, der fandt sted her i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.
Nicolai Bøgh (1843–1905) var dansk digter, lærer og personalhistorisk forfatter. Han har skrevet en lang række bøger om store danske kulturpersonligheder heriblandt Elisabeth Jerichau-Baumann, Kamma Rahbek og Christian Winther. Bøgh blev udnævnt til både titulær professor og Ridder af Dannebrog som anerkendelse for sit litterære arbejde.
