da
Jean-Jacques Rosseau

Politiske skrifter

Notify me when the book’s added
To read this book, upload an EPUB or FB2 file to Bookmate. How do I upload a book?
Denne bog samler de vigtigste af Jean-Jacques Rousseaus' (1712–1778) mindre politiske og økonomiske skrifter. For første gang på dansk bringes hans vigtige tekster om Korsika, politisk økonomi og Polen, der hver for sig er storslåede eksempler på politisk filosofi. De udvalgte tekster er afgørende for at forstå Rousseaus tanker om suverænitet, frihed, repræsentation, nation, stat, embede, fred osv. Begreber, der fortsat arbejdes med, og hvor Rousseau endnu i dag leverer et væsentligt bidrag til afklaringen af vores historiske og aktuelle samfundstilstand.

Rousseau fremstilles ofte som en rodet og usammenhængende tænker med hang til drømmerier. Flere af teksterne i denne bog viser ham som det stik modsatte, idet han her anvender sine tanker på konkrete problemstillinger.
Bogen indeholder også hans vigtige første afhandling, der er et opgør med sin samtids fremskridtsoptimisme. Teksten introducerer mange af de vigtigste principper i hans tænkning og viser Rousseau i et glødende opgør med den oplysningstænkning, han ofte associeres med.

I sit fyldige efterskrift opridser Mikkel Thorup konteksten for de forskellige tekster og forklarer Rousseaus hovedbegreber.

BOGEN INDEHOLDER:
‘Om genoprettelsen af videnskaberne og kunstarterne har bidraget til at forædle moralen’
‘Konstitutionelt projekt for Korsika’
‘Afhandling om den politiske økonomi’
‘Betragtninger over Polens styreform og dens påtænkte omdannelse’
‘Krigstilstanden’
‘Efterskrift: Om Rousseaus politiske filosofi’ ved Mikkel Thorup

«En fortræffelig samling af filosoffen Jean-Jacques Rousseaus politiske skrifter er nu oversat og udgivet på dansk. (…)
Denne sans for de sociale kampe om forfængelig anseelse løber igennem det fortræffelige udvalg af Jean-Jacques Rousseaus politiske skrifter, som idehistorikeren Mikkel Thorup har foretaget og i øvrigt forsynet med et brillant efterord.
Thorup har samlet fem klassiske tekster i bogen: Der er Rousseaus udkast til en forfatning for Korsika, hans afhandling om den politiske økonomi fra den store franske encyklopædi, betragtninger over Polens styreform, et kort essay om krigstilstanden og endelig svaret til akademiet i Dijon.»
Rune Lykkeberg, Information

«Der findes næppe nogen anden forfatter, der på én gang er så knivskarp i tænkningen og dog så umiddelbart forståelig som Rousseau
Når en bog efter 250 år virker mere vedkommende og aktuel end gårsdagens avis, så ved man, at man har med en klassiker at gøre. Og sådan er det faktisk med den samling af mindre skrifter af Jean-Jacques Rousseau, der netop er udkommet under titlen “ Politiske skrifter «. Rousseaus skrifter er et skatkammer af refleksioner og principper, som enhver nutidig politiker, men måske mest af alt enhver nutidig borger kan have stor glæde af.”
Asger Brandt, Kristeligt Dagblad
This book is currently unavailable
385 printed pages
Original publication
2015
Publication year
2015
Have you already read it? How did you like it?
👍👎

On the bookshelves

fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)