«Jeg trænger til at skrige, til at hvine, hvine, så jeg sprænger min strube. Men jeg gør det ikke, så vækker jeg Lennart, og han skal have ro. Han har arbejdet overmenneskeligt i sommer. De siger, hans Hudsonbilleder står over Whistlers. Det er vel, fordi han har mere sjæl. Skønt, hvad ved jeg om Whistlers sjæl? Hvad er det for en lyd? Det er jo toget! Men der er ingen bane her… Så er det ingen drøm. Gud i himlen, så er det ingen drøm.»
Karin Michaëlis «Hjertets drømme» (1915) består af de fem historier “Af en ulykkelig kvindes dagbogsoptegnelser”, «Gæsten”, “Erasta”, «Gådens løsning” og «Lisulas træ". Historierne skildrer og dissekerer kvindens stilling i ægteskabets normer og konventioner i en tid, hvor ligestillingsdrømmene vokser sig større…
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Karin Michaëlis (1872–1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere nationalt såvel som internationalt. Igennem hele sit forfatterskab kredser hun tematisk om kvindeundertrykkelse og pigers og kvinders psykologi og seksualitet. Som ung rejste hun til København, hvor hun kom ind i det litterære miljø omkring Georg Brandes. Under besættelsen måtte Karin Michaëlis bosætte sig i USA på grund af sin mangeårige indsats for tyske forfattere på flugt fra nazismen, heriblandt Bertolt Brecht.
