Den norske dramatiker og digter Henrik Ibsen (1828–1906) er en af de vigtigste forfattere i Det Moderne Gennembrud og regnes som grundlæggeren af det moderne drama med skuespil, der sætter den menneskelige psykologi i centrum og kredser om den fortid, det er så umuligt at flygte fra.
Henrik Jæger fortæller i bogen her fra 1888 om den store norske skuespilforfatters opvækst, ungdomsdigtning, læreår og litterære karriere. Bogen giver et spændende indtryk af Henrik Ibsens liv, personlighed og virke som forfatter.
Henrik Jæger (1854–1895) var en norsk historiker, litteraturkritikker og skuespilforfatter. Han stod bag det første værk om norsk litteraturhistorie, “Illustreret norsk litteraturhistorie” i 1896 og er endvidere kendt som en af de tidligste litteraturhistorikere, der beskæftigede sig med Henrik Ibsens værker.