Lilla var den nærmeste til at hjælpe, da hendes unge stedmoder, Sylvia, blev enke for anden gang. Lilla måtte for at redde Sylvias karriere love at optræde i rollen som Sylvia over for hendes afdøde mands familie, der ikke kendte hverken Lilla eller Sylvia.
Men derved kommer også Lillas egen karriere og forholdet til den mand, hun elsker, i fare …
Erling Poulsen (1919–1995) var en dansk forfatter til populærlitteratur, der blandt andet – og i særdeleshed – blev udgivet som føljetoner i ugebladet. Poulsen var blandt andet med til at skrive de historier, der efter sigende var med til at styrke salget af Familie Journalen i 1960'erne og 1970'erne. Han skrev disse under flere forskellige pseudonymer, deriblandt Bodil Forsberg og Else-Marie Nohr.