«Da jeg besluttede at skrive min mors historie, hendes forbløffende og i hvert fald usædvanlige forhold til fodbold, vidste jeg ikke, at jeg også ville få en ny historie med i købet» ( citat fra bogen)
I 1985 skrev Péter Esterházy om sin mors død i HJERTETS HJÆLPEVERBER. I INGEN KUNST vækker han hende til live igen Jeg-fortælleren besøger hende dagligt, mens han arbejder på romanen, de spiser middag, taler sammen. Og han hører nye historier – om 50'erne, om guldholdet fra Bern 1954, om morens venskab med fodboldguderne Hidigkúti og Puskás, som gjorde kur til hende, og hvem det lykkedes at redde familien fra deportation i 1951.
Ud af denne strømmende samtale opstår også nye humoristiske og åndfulde historier om faren, om fortælleren selv og hans søskende. Faren benådes med en tidlig død, fortælleren selv tildeles en kærlighedshistorie, som tog sin begyndelse for 45 år siden og stadig kaster skygger over hans liv.
