“Vejen” har Jakob Bech Nygaard udpeget som sit foretrukne arbejde – et for så vidt optimistisk værk: Den kørestolslænkede Steffen Hauge erkender i et tilbageblik over sit liv, at han, den lammede, har udvundet levekraft og sjælelig sundhed af sin invaliditet.
Jakob Bech Nygaard (1911–1988). Dansk forfatter, der havde de uønskedes situation som grundtema. Gennem en udpræget socialrealisme giver han et nærmest dokumentarisk billede af de udstødte svage som ofre for samfundsmajoritetens undertrykkelse. Hans konstante samfundsanklage, der også indbefattede kritik af Danmarks behandling af Grønland og af den vestlige verdens dominerende holdning til ulandene, afstedkom langvarige offentlige debatter og en stor læserskare. I 1946 blev han imidlertid ekskluderet af Dansk Forfatterforening på grund af sit kortvarige medlemskab af DNSAP. Hans forsvar var dog, at hans tilhørsforhold alene var arbejdsrelateret, og hans sag blev genoptaget ved en æresret. I 1948 kunne han så, efter mere end tre års tavshed som skribent, renset vende tilbage til offentligheden. ‘Guds blinde Øje’ er den mest berømte roman i forfatterskabet, der ud over flere romaner tæller en enkelt novellesamling og en lille samling børnebøger. I 1963 modtog han De Gyldne Laurbær for ‘Natten er nådig’ og i 1980 statens livsvarige ydelse.
