Snigmorderens lærling

Andre fandt sig i en tilværelse, hvor de var bundet og uvirksomme, de spiste den mad og drak den øl, der blev stillet hen foran dem, men sagde aldrig et eneste ord til tak.

Jeg skulle male mindre, ikke mere, og male det, mine øjne så, i stedet for det, min hjerne vidste.

„Jeg er en nar, ikke en idiot,“ sagde Narren

Der var noget værre end skinsyge at spore i hans tonefald. Siden har jeg fundet ud af, at der er mange, der tager andres medgang som en personlig fornærmelse.

Alle dem har jeg passet for dig gennem mange år.

Min næse oplyste mig om, at vi nærmede os køkkenet, og trafikken blev endnu tættere, indtil vi kom hen til en dør, hvor der var helt sort af folk, der kom og gik.

Regal skal være Veritys stemme, og August skal være hans øjne, tænkte jeg ved mig selv. Hvad skal jeg så med som? Hans daggert?

handelsskibe og havnebyer, der kunne hjælpe dem med at afsætte deres varer. Under mindst ét af Storrådets møder opstod der højrøstede skænderier, hvor hertug Ram af Tilth sagde, at det ikke ville være det store tab at overlade Nærøerne og Pelsodden til Rødskibene, hvis det til gengæld ville nedsætte antallet af plyndringer, og hertug Brawndy af Bearns gav igen ved at true med at stoppe al trafik på Bjørnefloden, og så skulle det vise sig, om Tilth syntes, det ikke var det store tab. Det lykkedes kong Shrewd at udsætte resten af mødet, inden det kom til korporligheder, men ikke før hertugen af Farrow havde gjort det klart, at han var enig med Tilth. Stregerne blev trukket endnu skarpere op, for hver måned der gik og for hver ny skatteopkrævning. Det var tydeligt, at der skulle ske noget for at genskabe harmonien i kongeriget, og Shrewd var overbevist om, at et kongeligt bryllup var lige det, der skulle til.
Så Regal trådte den diplomatiske dans, og det blev arrangeret, at prinsesse Kettricken skulle afgive sine løfter til Regal i stedet for Verity, mens hele hendes folk bevidnede det, og Regal ville fremsætte løfterne på sin brors vegne. Der skulle selvfølgelig afholdes en anden ceremoni på Bukkenborg – den skulle bevidnes af nogle repræsentanter fra Kettrickens folk. Og i første omgang forblev Regal i Bjergrigets hovedstad Jhaampe. Hans tilstedeværelse skabte en veritabel syndflod af sendebude, gaver og forsyninger frem og tilbage mellem Bukken

handelsskibe og havnebyer, der kunne hjælpe dem med at afsætte deres varer. Under mindst ét af Storrådets møder opstod der højrøstede skænderier, hvor hertug Ram af Tilth sagde, at det ikke ville være det store tab at overlade Nærøerne og Pelsodden til Rødskibene, hvis det til gengæld ville nedsætte antallet af plyndringer, og hertug Brawndy af Bearns gav igen ved at true med at stoppe al trafik på Bjørnefloden, og så skulle det vise sig, om Tilth syntes, det ikke var det store tab. Det lykkedes kong Shrewd at udsætte resten af mødet, inden det kom til korporligheder, men ikke før hertugen af Farrow havde gjort det klart, at han var enig med Tilth. Stregerne blev trukket endnu skarpere op, for hver måned der gik og for hver ny skatteopkrævning. Det var tydeligt, at der skulle ske noget for at genskabe harmonien i kongeriget, og Shrewd var overbevist om, at et kongeligt bryllup var lige det, der skulle til.
Så Regal trådte den diplomatiske dans, og det blev arrangeret, at prinsesse Kettricken skulle afgive sine løfter til Regal i stedet for Verity, mens hele hendes folk bevidnede det, og Regal ville fremsætte løfterne på sin brors vegne. Der skulle selvfølgelig afholdes en anden ceremoni på Bukkenborg – den skulle bevidnes af nogle repræsentanter fra Kettrickens folk. Og i første omgang forblev Regal i Bjergrigets hovedstad Jhaampe. Hans tilstedeværelse skabte en veritabel syndflod af sendebude, gaver og forsyninger frem og tilbage mellem Bukkenborg

Giv mig et sværd, så vil jeg gladelig udforske deres indvolde