Ud af slumreland

hørt i syv år. Det er Jastrau

strejfede jeg gonzosmykket, som jeg endnu ikke havde vist til nogen; det var besynderligt varmt, som om det brændte i lommen. Jeg lukkede øjnene, tog en dyb indånding og forsøgte at samle tankerne. Vinduet stod åbent, majluften var saltmættet og fyldte kontoret med en stærk duft af hav, af rådden tang.