Naja Münster – Den store fuglefest

fødselsdagsgave. Lige hvad hun havde ønsket sig. Hun vil holde fuglefest med veninderne, men far, Trucker Finn, siger nej. Alligevel inviterer hun pigerne fra klassen med deres fugle, og selvfølgelig

Münster

Hej alle sammen, og velkommen til den her video. Hov. Vent. Stop lige engang. Det her er jo ikke en af mine videoer. Det her er en bog. Så jeg starter lige igen. Vi kan bare klippe det ud. Altså: Hej alle sammen, og velkommen til den her bog, der handler om mig og min undulat Tulle, som kom til at lave en fugleklat på min fars mad. Og så begyndte alting at gå galt. Som i virkelig grueligt galt. Jeg hedder for resten Naja Münster, og måske kender du mig fra YouTube, hvor jeg har min egen kanal. Nå, men inden jeg går i gang med min historie, vil jeg lige præsentere dig for min mor, far, mine tre storebrødre og så mig selv. Vi hedder familien Münster, og måske kender du os alle sammen fra YouTube?
Altså, hvis vi starter med mig, så synes jeg selv, at jeg er en helt almindelig pige. Det er min familie, der ikke er normal. Jeg kender i hvert fald ikke mange familier, der bor i et hus fyldt med kameraer med store mikrofoner, stativer og lyskasser. Jeg tror heller ikke, at det er normalt hele tiden at se sin mor og far og brødre rende rundt og filme sig selv og fyre jokes af og lave pranks. Muligvis er det kun mig, og så min fugl, Tulle, og min hund, Mini, der er normale.
Min mor hedder Hanne Münster, og man kan ikke se det her i bogen, men i virkeligheden har hun det smukkeste røde hår. Når jeg bliver stor, vil jeg også være rødhåret og så bo i en lejlighed med mine tre veninder. Nå, men tilbage til min mor, som er den bedste mor i hele verden. Hun er også den bedste til at grine (ad os andre), men hun kan også godt være lidt skrap nogle gange, men det bliver man simpelthen nødt til, når man har fire frække børn, en truckermand og to tossede kæledyr, siger hun. Til hverdag arbejder hun som lægesekretær, men i sin fritid laver hun videoer sammen med os andre. Det, som min mor siger mest, er: “Naja! Max! MorTEN! Jeg glæder mig til at se Dennis.”
Min far hedder Finn Münster – vi kalder ham Trucker-Finn, og man kan ikke se det her i bogen, men han er den sødeste far. Hver morgen står han megatidligt op, så han kan komme ud at køre lastbil

Nu er det på tide, at jeg starter historien om frække Tulle, der fik mig til at gøre noget virkelig dumt.

Den ting, som Max mest siger, er: “Vi laver en noieren prank!”

Han har også sin egen knallert og sin egen YouTube-kanal, og så er han god til at rode på sit værelse, sove længe og spise gamle pizzarester.

Mød familien Münster

Hej alle sammen, og velkommen til den her video. Hov. Vent. Stop lige engang. Det her er jo ikke en af mine videoer. Det her er en bog. Så jeg starter lige igen. Vi kan bare klippe det ud. Altså: Hej alle sammen, og velkommen til den her bog, der handler om mig og min undulat Tulle, som kom til at lave en fugleklat på min fars mad. Og så begyndte alting at gå galt. Som i virkelig grueligt galt. Jeg hedder for resten Naja Münster, og måske kender du mig fra YouTube, hvor jeg har min egen kanal. Nå, men inden jeg går i gang med min historie, vil jeg lige præsentere dig for min mor, far, mine tre storebrødre og så mig selv. Vi

mange gange i en hel uge, så har han lært det. Han kan selvfølgelig også sige Nå, du er sød, for det er jeg jo. Altså, for det meste er jeg sød. Okay, nogle gange er jeg frækkere end Tulle på en vild flyvetur, men det skal ikke handle om mig lige nu, men om min elskede undulat.
Hver eftermiddag, når jeg kommer hjem fra skole, lukker jeg Tulle ud af hans bur. Så bliver han så glad og flakser rundt og pipper helt vildt. Især er han vild med vores køkken, hvor han flyver rundt som en rovfugl efter en mus. Men det er jo, fordi han elsker mad. Altså, al slags mad. Især morgenmad. Og aftensmad. Faktisk er han også glad for frokost. Når min mor råber: “Max, Naja, Finn, der er mad! Nu!” Så tror Tulle, at han også skal være med til at spise. Superglad og veloplagt flyver han hen og sætter sig på en stol ved spisebordet, men han må ikke sidde med til bords. Især ikke efter, hvad der skete dengang, det hele gik amok ...
“Tulle skal ind

Rosa var så lykkelig, og det kunne jeg godt forstå, for de havde faktisk slet ikke plads til en undulat hjemme hos Rosa, for deres lejlighed er så lille, at man næsten ikke kan komme derind for kasser og møbler, men med nød og næppe fik Rosas mor proppet et fuglebur derind.

Men hun fatter intet, og Mini piler ind i huset med en pose med pølser i munden. Eller faktisk slæber hun posen efter sig, for min hund er ikke særlig høj. Deraf navnet. Men man skal ikke undervurdere hende. Hun har bomstærke bisser og får uden problemer slæbt rovet væk fra mig og min mor.
“Prøv lige at filme Mini,” hvisker jeg til min mor og hiver hende i ærmet.
Men min mor hører mig ikke.
“Og så har jeg købt kartoffelsalat,” siger hun og klasker en bøtte ned på bordet. “Og pølser ...“
Mini er nu helt væk, men jeg ved, hun er i gang med at slæbe pølserne op ad trappen til vores stue, hvor hendes elskede hundekurv står. Mini er vild med sin kurv. Især efter en lang dag på tur i dukkevognen, når hun er træt og gerne vil slappe af, så lægger hun sig derop. Og alt, hvad hun erobrer fra køkkengulvet og græsplænen, får også en tur op i kurven. Faktisk er Minis hundekurv en slags køleskab nummer to. Hvis vi en dag løber tør for mad, så kan vi bare finde noget i hendes kurv.
“Hvor er pølserne?” Min mor roder rundt med sin hånd nede i posen. Så ser hun forvirret ud

Og lettere brændt, men det gør ikke noget. Vi åbner bare døren ud til haven, hvor regnen stadig siler ned.