Mithradates VI af Pontos (132–63 f.Kr.) var Roms sidste alvorlige udfordring i kampen om kontrollen over Lilleasien og det østlige Middelhavsområde. I tre krige, de såkaldte Mithradatiske Krige fra 89 til 63 f.Kr., påførte Mithradates romerne betydelige tab, og i 89 lykkedes det ham endda at erobre den romerske provins Asia. Til sidst blev han dog besejret af Pompejus den Store i 66 f.Kr. og blev fordrevet til den afsidesliggende by Pantikapaion. Efterhånden gjorde flere byer og til sidst også hans egen søn Farnakes oprør mod kongen, og i 63 f.Kr. blev den aldrende Mithradates tvunget til at tage sit eget liv. Historien skrives som bekendt af sejrherrerne, og kilderne tegner derfor generelt et billede af Mithradates som en uligevægtig, despotisk tyran. Fire antikforskere ser her med nye øjne på overleveringen om en af antikkens store personligheder.
