Kristian Himmelstrup tegner et både humoristisk og levende portræt af manden, lægen og digteren Emil Aarestrup.
I 1838 udgiver Emil Aarestrup en digtsamling, der sælger 40 eksemplarer. Han er læge på Lolland, gift med sin kusine Caroline og far til tolv børn. På Lolland kører han rundt på evige sygebesøg og bevæger sig lige glad mellem herregårdenes åleroulader og bøndernes brækkede lemmer. Han sætter igler, forelsker sig, forundres over sine mindre begavede medmennesker og begejstres over skønheden.
Hans æstetiske livssyn er et solidt værn mod kedsomhed, tomhed og de forsmåede digterdrømme, der lurer lige under overfladen. Rundt om ham ruller århundredets forandringer ind over landet. Bønderne kræver indflydelse, rettigheder diskuteres, demokratiet indføres, og krigen bryder ud.
Romanen er den første af tre om perioden op til Det moderne gennembrud.
