Bag blå døre

Kærlighed til digtekunsten er at tage livtag med virkeligheden

og sig selv i følelsernes spil;

et dyk i ordløshedens verden,

når smerten er allerstørst eller allermindst

eller bare ren eufori over livets tildragelser.

Mit ærinde er at lede dig, læseren, ind til det område,

hvor jeg indirekte kan tale til din personlighed;

lige netop her ville jeg gerne have budt dig på en forfriskning —

men det lader sig dog ikke gøre,

men det havde jo været dejligt med en kop dampende kaffe.

Men tanken er dog stadig varm, som den anstødssten,

der i curling åbner spillet,

blød kurve roterende

som de levede ord mod cirklens centrum —

et univers, inciterende overrumplende og alment tilgængeligt

der kommer til syne tegn på tegn

for at bringe dig i tiltale

jeg kan egentlig ikke andet end at vente på dig der

vil så gerne i kontakt med dig

byde dig ind på

tænkelige som utænkelige stier

i retning mod forvandling, utæmmelig åndelighed, noget spørgende, formende rytmisk

usynligt forbindende, flydende erotisk, humørfyldt

gravalvorligt, og der hvor smerte rimer på hjerte;

et anliggende

i bevægelse

inde som ude

ja, det er her mødet mellem dig og mig

kan blive virkelighed så træd bare ind ”Bag blå døre”

jeg ønsker dig rigtig god læselyst!

Uddrag af bogen

Støvpartiklerne har indfundet deres pladser,

små levende væsner

der åbenbart har fundet deres energi i
solens refleksion i vinduerne —

små hvid grå lysstråler

på gulvtæppet, mønstre fletter.

Det er som om tonerne et øjeblik sidder fast i støvet

og fortsætter som svingninger i mine ører,

usynlige beroligende mættende klange

og når jeg bryder lysstrålerne samles de,

stædigt igen — vibrerende afventende.

Det er pludselig som om der ikke er mere plads i tiden,

støvet står stille

fluerne er faldet til ro, solen har taget en pause bag en sky,

Bedstefar er faldet i søvn,

det ser ud som om en fremmed har taget plads i hans ansigt,

trækkene har listet sig ind på ham og en lille krusning fortæller

at en drøm er ved

at presse sig på,

der er skjult for alle end ham selv

men jeg ved,

at den kan tændes i hans øjne, hvornår det skal være.

Om forfatteren

Holger Lauenborg (f. 1960) er uddannet folkeskolelærer og bager/konditor.

Han er naturmenneske og holder meget af lystfiskeri. Han begyndte for alvor at skrive digte i forbindelse med en sindslidelse, der brød ud i 2004.