Enegænger

»Det er første gang, jeg taler så åbent om alt dette. Hidtil har jeg forbeholdt disse tanker til min dagbog. Det har været min måde at betro mig på – til min dagbog. Men jeg insisterer på at tale højt om det, inden jeg dør«.

»Nåh ja, det er måske en tilsnigelse«, smiler prinsgemalen: »Men det er jo altså min egen skyld, at jeg ikke forstod mentaliteten, da jeg ankom til Danmark i 1960’erne; at man gerne vil bryste sig af ligestilling i samfundet generelt, men ikke på toppen af samfundspyramiden. Det har jeg nu forstået«.

»Det var min beslutning at tage den titel. Hvorfor? Fordi jeg var træt af at blive kaldt ‘prinsen’. For hvad er en prins? Er det lille prins Felix? Eller er det dronningens mand? Nuvel, så efter mere end tredive år tog jeg den titel af prinsgemal, som mine ligestillede i Holland og England dog har haft. Men hørte De det ramaskrig, det gav? Med stikkende kommentarer og ironi – »Ud med ham!«. De reaktioner holdt ikke ved, men der er mange, der nægter at bruge titlen. De mener, at prins Henrik er prins Henrik. I så fald ville jeg foretrække, at de kaldte mig Monsieur Henrik«.

være med at tænke på de fremtidige prinsesser, som måske vil regere i Europa en dag – hvad med deres ægtefæller?«.

»Ja, det er for sent nu. Min hustru har forstået dilemmaet, men nu er det for sent at gøre noget ved det. Det vil falde tilbage på mig. Kan De ikke forestille Dem reaktionen: »Han har villet være konge i fyrre år, og nu tvinger han sin hustru til det« – det er jo overhovedet ikke dét, sagen drejer sig om. Jeg har aldrig sagt, at jeg vil være konge. Det er pressen, der har fundet på det. Jeg vil ikke være konge. Man kan kalde mig Baobab, jeg er ligeglad. Jeg har blot efterlyst en titel med en funktion, som giver mig en identitet i det danske samfund. Og jeg kan ikke lade

»Når det kom til stykket, så var danskerne jo også godt klar over, at man ikke havde behandlet ham ordentligt. Og de journalister, der egentlig godt vidste, at han havde gjort sit job godt, de blev jo også lidt kritiske over for det stormløb, han pludselig

Han har haft meget svært ved at acceptere det. Og han har jo flere gange udtalt sig om den ligestillingsverden, hvor du tager en tilfældig pige, hvor der ikke er krav om opdragelse eller sprog, og gør hende til ‘Hendes Majestæt’ og ‘Dronning’. Hvis man virkelig forlanger ligestilling, så skulle man jo have gjort det samme med prinsgemalen. Men det blev altså ikke til noget …«.

I det mindste var jeg ikke hofmarskal, dengang han i sin ungdommelighed sagde, at børn og hunde skulle behandles ens, og at man ikke skulle være bange for at give dem smæk – jeg er faktisk meget enig med ham,

Sågar den danske indvandrerorganisation POEM gik i brechen for prins Henrik, med henvisning til, at de etniske minoriteter i Danmark kunne genkende »de frustrationer og ydmygelser, han har været udsat for fra danskernes side«.

»Som De med Deres egne øjne kan se, så er vi meget tilfredse og glade for at være sammen. Vi har det meget roligt her«, hvilket fik hans hustru til at udbryde et noget tvetydigt: Oui, très tranquille – »Ja, meget roligt«.