Børns udvikling

mangel på hensyn til barnets følelsesmæssige behov.
Det er ud fra sundhedsplejerskers udsagn blevet vurderet, at 4 % af 0-3-årige børn i Danmark udsættes for passiv fysisk og psykisk omsorgssvigt. Blandt disse børn udsættes halvdelen desuden for aktiv psykisk omsorgssvigt og en fjerdedel for aktiv fysisk omsorgssvigt (Christensen, 1992)

Ved omsorgssvigt forstås, at forældrene, eller de, der har omsorgen for barnet, udsætter det for psykiske og/eller fysiske overgreb eller forsømmer det så alvorligt, at barnets fysiske og/eller psykiske sundhed og udvikling er i fare” (Killén, 1999).Omsorgssvigt i denne stærke betydning af ordet vedrører kun omsorgens niveau 1 og 2. Der skelnes mellem aktiv og passiv omsorgssvigt og mellem fysisk og psykisk (følelsesmæssig) omsorgssvigt. Aktiv fysisk omsorgssvigt består af at pådrage barnet skade ved aktiv handling, mens passiv fysisk omsorgssvigt, der også kaldes vanrøgt (på engelsk neglect), består af forsømmelser, f.eks. fejlernæring, mangelfuld påklædning og mangelfuld beskyttelse mod fare. Aktiv psykisk omsorgssvigt består af adfærd, som “er ødelæggende for eller hindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet” (Killén, 1999), f.eks. latterliggørelse eller nedgørelse af barnet eller urimelig hårdhed i tonefald og sprogbrug. Passiv psykisk omsorgssvigt består af en generel mangel

behov for mors tilstedeværelse, og smil, når der opnås kontakt med mor.
Tilnærmelsesadfærd, dvs. følge efter, række ud efter og klynge sig til mor i situationer der opleves som utrygge.
Aflæsning af mors reaktion i situationer, hvor barnet er usikker på, om situationen er farlig, f.eks. når barnet kontaktes af en fremmed, eller når der pludselig lyder en høj lyd. Denne aflæsning kaldes social refereren. Den sociale refereren uddybes i kapitel 5

sig i adfærden?

Det at barnet er trygt knyttet til sin mor, viser sig som sagt ikke ved, at barnet er specielt optaget af sin mor, snarere tværtimod. Den trygge tilknytning viser sig for det første ved, at barnet, når moren er i nærheden, aktivt engagerer sig i andet end moren. Barnet kravler rundt og undersøger ting og sager, men når der sker noget, som barnet opfatter som farligt, vender det sig mod moren for at få beskyttelse hos hende, eller det forsøger at aflæse hendes reaktion på det, der er sket, for at se om det er farligt. For det andet viser tilknytningen sig ved, at barnet bliver ked af det, hvis moren går sin vej, når det befinder sig i uvante omgivelser. For det tredje viser tilknytningen (specielt den trygge tilknytning) sig ved, at barnet bliver glad igen, når moren dukker op igen efter et par minutter.
Tilknytningsadfærd kan deles op i tre grupper:
Signaladfærd, dvs. gråd, når der er be

eksperten ikke formår at give instruktioner, der er tilpasset barnets aktuelle færdighedsniveau

vis man som skolelærer har givet afkald på handlingskontrollen, men mislykkes med den psykologiske kontrol, bliver resultatet let en respektløs “fuck dig-holdning” hos børnene og de unge, så lærerne vantrives, mens eleverne lærer for lidt.

nye store undersøgelser i både USA og Finland har vist, at psykologisk kontrol over for børn på 5-6 år giver dem flere adfærds- og følelsesproblemer 2 år senere end handlingskontrol (Aunola & Nurmi, 2005), og at handlingskontrol fører til, at 16-årige bliver mere åbne og ærlige over for deres forældre, end når forældrene bruger psykologisk kontrol (Soenens o.a., 2006).

enne metode hedder emotionel kontrol og trussel om tilbagetrækkelse af kærlighed. Mere kortfattet kaldes den også psykologisk kontrol. Modsætningen, hvor man sætter sin autoritet bag krav til barnets handlinger, kaldes handlingskontrol

en historiske subjektivering har medført, at mange forældre i dag har den opfattelse, at man ikke bør forsøge at øve indflydelse på barnets handlinger, men at man kun skal forsøge at øve indflydelse på barnets tanker og følelser. Ideen er, at hvis man kan få barnet til at tænke og føle de rigtige ting, så vil det af sig selv vælge de rigtige handlinger

Nutidens familieformer i Danmark medfører en særlig risiko for, at der opstår en uinvolveret relation til børnene og teenagerne på grund af de mange skilsmisser, forældrenes krævende arbejde og det adskilte hverdagsliv, som teenagere og forældre lever i mange familier.