Mørkt bedrag

”Taler hun … din mor med dig?”

Hver dag der gik, var en blåstempling af den
første nat med ham. Og det er sådan, kærlighed ved første blik er. Det er ikke rigtig kærlighed ved første blik, før man har været sammen med personen så længe, at det bliver kærlighed ved første blik.

Jeg er den kejtede forfatter, der lægger et billede op af min bog og skriver: ”Det er en okay bog. Den indeholder ord. Læs den, hvis du synes.”

med en forfatters fantasi bliver enhver lyd til en trussel.

Det foregår sikkert mest i mit hoved, men det beroliger mig ikke, for de ting, der ligger på lur inde i hovedet, kan være præcis lige så farlige som håndgribelige trusler.

Jeg faldt i det øjeblik. Ikke for ham. Jeg ... faldt bare.

Da jeg begyndte at skrive, var det ikke mit mål at blive berømt. Jeg drømte om et liv, hvor mine bøger ville blive købt af så mange, at jeg kunne betale mine regninger – aldrig om at blive kastet ud i et liv med rigdom og berømmelse.

For mig hører der tre trin til at færdiggøre enhver bog:
Begynde på bogen og hade alt, hvad jeg skriver.
Blive ved med at skrive bogen, selvom jeg hader alt, hvad jeg skriver.
Færdiggøre bogen og lade, som om jeg er tilfreds med den

Jeg tror, at forestillingen om mig er bedre end den virkelige mig.

Jeg var ikke heltemodig. Jeg var ikke ligetil. Jeg var svær. En følelsesmæssigt udfordrende gåde, som han ikke havde mod på at løse.
Hvilket var fint. Jeg var ikke i humør til at blive løst.