Fred er vejen

Det er livets problem. Hvis vi ikke fuldstændig er os selv i nuet, så går vi glip af det hele

Oplysning, fred og glæde er ikke noget, der bliver givet os af nogen anden. Kilden er inden i os, og hvis vi graver dybt i nuet, vil kilden springe frem. Vi må tilbage til nuet for virkelig at være levende. Når vi praktiserer opmærksomhed på åndedrættet, så praktiserer vi en tilbagevenden til nuet, hvor det hele foregår

Håbet som en forhindring

Håbet er vigtigt, fordi det kan gøre øjeblikket mindre svært at bære. Hvis vi tror, at morgendagen bliver bedre, kan vi udholde modgang i dag. Men det er højden af, hvad håbet kan gøre for os – gøre modgang lettere. Når jeg tænker dybt over håbets karakter, så ser jeg noget tragisk. Fordi vi klynger os til vores håb for fremtiden, fokuserer vi ikke vores energi og evner i nuet. Vi bruger håbet til at tro, at noget bedre vil komme i fremtiden – at freden vil komme, eller Guds rige. Håbet bliver en slags hæmsko. Hvis du kan afholde dig fra at håbe, kan du finde dig selv i nuet og opdage den glæde, som allerede er her

Der er et ord i Buddhismen, som betyder »at være fri for ønsker« eller »at være uden mål«. Meningen er, at du ikke stiller noget op foran dig og løber efter det, fordi alt allerede er til stede inden i dig selv

Når vi er virkelige, ser vi virkelige mennesker omkring os, og livet er nærværende i al sin rigdom

Når vi ånder ind, siger vi: »Lyt, lyt,« og når vi ånder ud, siger vi: »Denne vidunderlige lyd bringer mig tilbage til mit sande jeg.«

Vi kan fortsætte med at være opmærksomme på os selv og vores åndedræt. Når opmærksomhedens sol skinner inden i os, kan vi undgå de fleste farer

Vi kan være, hvad vi end ønsker at være

Jeg ånder ind og beroliger min krop.
Jeg ånder ud og smiler.
Når jeg hviler i nuet,
er det et vidunderligt øjeblik!

Der er intet at jage efter. Vi kan vende tilbage til os selv, nyde vores åndedræt, vores smil, os selv og vore smukke omgivelser