Øen ligger langt ude i Nordhavet og er det mest ensomme sted på jorden. Med sine stejle stenvægge og forvitrede tinder ligger den dér i det øde hav, som havde Skaberen glemt den, da han byggede de større lande mod øst. Men i den lille verden udspiller der sig store dramaer.
Da storbåden med alle mændene går under i stormvejret, bliver alle fra bygden med ét slag enke. Kun gamle Jacob, en kæmpe med hvidt skæg langt ned over brystet, er tilbage, og han må begive sig ud på en farlig færd over havet for at bringe bud til omverdenen om den frygtelige ulykke, der er hændt øen. Men Jacob forsvinder også blandt bølgerne, og nu er der kun kvinder og børn tilbage på Tågeøen. Men havet skyller mange mærkelige ting op på stranden, og en vinternat dukker en mand ud af tågerne …
Jørgen Falk Rønne (1865–1939), dansk præst og forfatter. Han var udstationeret som sognepræst i Sandoy på Færøerne i seks år og blev så betaget af landet og dets folk, at han kastede sig ud i forfattergerningen, først med «Færøerne» fra 1900, en saglig skildring af befolkningen, og dernæst med novellesamlingen “En modig pige”, der i dag regnes blandt hans bedste. Senere fulgte en lang række romaner og noveller ofte med motiver fra Færøerne. Hans bøger vandt stor popularitet på grund af deres underholdende fortællinger og gode humør, og næsten alle er trykt i flere oplag.