Kjell Westö

ødfuld en hals at hovedet så ud til at være skruet fast på skuldrene? Og hvis den henrettede havde et langt og filtret krigerskæg, kom det så ikke i vejen? Urlicht begyndte at lyde i Branders hoved, men flere tonetrin for lavt, og han fik et billede af hvordan havvandet steg og steg og druknede ham og Krista og Lindell og alle andre mennesker, indtil hele menneskeheden flød død og stum omkring på verdenshavenes stigende overflade.

Brander havde fornemmet modstanden i hende, at hun gjorde noget hun måske gerne ville, men egentlig ikke kunne, ikke magtede af årsager som Brander ikke forstod, for han havde aldrig turdet spørge Krista hvordan hun var blevet den hun var. Hendes kærtegn var som en krampe, der fandtes et forbud, men også viljen til at overvinde forbuddet: Han fornemmede h

Branders navn havde ikke den klang det havde haft engang. At gå hen og stille sig på podiet den første dag var som at gå ind i en manege og møde en tiger: Det var at domptere. Og når man mistede sit ry, blev man udsat for narrestreger. Som i de første år, men dengang var det de ældre musikere der stod for narrestregerne, nu var det de unge. Og nu fandtes der ingen fremtid,

Hvis sektionerne kom i ubalance, hvis orkestret larmede for meget, så forsvandt åbenheden, og det programmatiske trådte frem: frihedskampen, modstanden mod russificeringen, patetikken. Og så var symfonien ødelagt. Me

Lindell stået i døråbningen og snakket om hvad der var sket siden sidst. Han undrede sig over at munden ikke stod stille på ham i Branders selskab. Han gik for at være diskret, men i selskab med Brander var det anderledes. Var han starstruck, var det Branders berømmelse som gjorde ham snakkesalig? Det troede han ikke. Alligevel havde han ævlet løs.

Dem der er på toppen, er også de bedste. Dem der har øvet mest.

Mændene ved bordet havde også skiftet kropssprog, de opførte sig afmålt og så ikke Jonas i øjnene da de bestilte. Lindell havde bøjet sig frem og sagt at Jonas var en af de drenge der havde lavet ballade ved flygtningecentret, og at mændene kom derfra.

musik i ­drengen, måske kunne Brander fungere som en slags mentor?

ænkt at han ikke ville, at han ikke magtede det, han var træt af mennesker som var fulde af had og konflikter

kastet tilbage til Zaventem, til sekunderne efter eksplosionerne, til den fede