Ingeborg Skeel til Voergård

Det var også i 1602, at Ingeborg Skeel havde en ikke nærmere beskrevet strid med sognepræsten i Harreslev, Jørgen Klyne. Det vides dog, at fru Ingeborg »satte ham hårdt efter«, hvorefter hr. Jørgen forflyttedes til Thisted-Tilsted.

Ingeborg Skeels bevæggrunde til at hjælpe Anne Tøgers kender vi ikke. Men usandsynligt er det vel ikke, at hun har følt det som en uretfærdighed, hvis en nidkær præst skulle få held til at få en åbenbart selvstændig kvinde dømt på en mandschauvinistisk anklage for »horeri og helligbrøde«.

Hellig Trekongersdag om aftenen ved 5 slet kom kongelige Majestæt kong Christian den 4. først til Vendsysselland, og lå Ha

Kongens kendskab til Voergårds teglsten må sikkert henføres til det besøg, majestæten i begyndelsen af året 1598 aflagde på Voergård

Da hun i december 1588 fik tilladelsen til at bruge egne landingspladser, var dette yderligere med til at styrke hendes selvstændighed og virkelyst.

Allerede i 1588 søgte hun om at blive fri for »at føre det landgildekorn, hun har at sælge, til Aalborg, Sæby eller andre steder, der ligger langt fra hendes gård« for i stedet at lade det udskibe fra de »ladesteder«, der var »hendes gårde og gods nærmestliggende«. Som kompensation for ikke at svare told af sit korn ved udskibningen fra egne ladesteder, tilbød hun et årligt beløb på 100 gamle daler, som efter fru Ingeborgs mening endda var »mere end tolden kan beløbe sig til«.

1604, kun fire dage før Ingeborg Skeels død, og lyder – tillempet moderne sprogbrug – således:

Brevet er udstedt 13. oktober

Mogens Juels og fru Ingers gavmildhed overfor de fattige i Sæby blev i 1583 fulgt op af Ingeborg Skeel, der 24. august udsendte følgende gavebrev:

Den sidste gang, Otte Banners navn findes i officielle skrivelser, er 8. november 1585 – godt en måned før hans død –