#7
Otto Vang bliver kaldt ud til et hus på Strandvejen nord for København af en politikollega, der patruljerer i kvarteret og mistænker en forbrydelse. Sammen finder de husets ejer, en afdanket, men rig musikproducer, myrdet. Naboerne skal afhøres, men de er ikke meget for at tale. Agnes arbejder i al hemmelighed med spor efter den flugtbilist, som kørte hendes søn ihjel. Hendes private efterforskning får fatale konsekvenser for opklaringen af drabet på Strandvejen, og Agnes må kæmpe for sin position.