Mysteriet i Genbrugsen

Det ved hendes familie selvfølgelig, men det sker af og til, at en gæst uforvarende tager opstilling ude i køkkenet for at slå en hyggelig sludder af eller tilbyde sin hjælp, så Anne-Maj er nødt til lige at markere sig: Værsgo, tag et glas vin, og sæt dig ind i stuen, søde.

”Det kan det da også godt være, det er.” Iben klikker snorens karabinhage fast i Mortensens halsbånd og retter sig op igen. ”Men jeg tager altså en snak med hende. Hvis der er noget i vejen, vil jeg gerne vide det, så jeg kan gøre noget ved det.”

Man skal ikke forsøge at kommunikere med Anne-Maj, når hun kokkererer. Hvis man gør det, mister hun både tråden og overblikket og bider fra sig. Det ved hendes familie selvfølgelig, men det sker af og til, at en gæst uforvarende tager opstilling ude i køkkenet for at slå en hyggelig sludder af eller tilbyde sin hjælp, så Anne-Maj er nødt til lige at markere sig: Værsgo, tag et glas vin, og sæt dig ind i stuen, søde. Jeg kommer med maden, når den er færdig.
Trods den let krigeriske attitude er køkkenarbejdet dog først og fremmest forbundet med varme følelser. For Anne-Maj er det ikke bare en kær hobby; den er samtidig hendes foretrukne måde at vise følelser på. I hver eneste ret er kærlighed en vigtig ingrediens. Det er sådan, hun viser sin datter, sit barnebarn og sine venner, hvor meget de betyder for hende. Det ved hun, og det ved de, om ikke andet, så i deres underbevidsthed.

må I gerne gå til bords,” siger hun. Anne-Maj formoder altid – naiv, som hun er – at gæsterne ved denne besked omgående finder deres pladser, selv om hun udmærket ved, at sådan går det aldrig. Der er altid mindst én, som skal tisse af, én, der skal lægge sin telefon til opladning, to, der skal have vasket hænder. Som regel tager det flere minutter, fra hun kalder folk til bordet, til de alle er bænket – uanset om hun har varslet dem i god tid forinden eller ej – og i de minutter er Anne-Maj ved at eksplodere af utålmodighed. Forstår de da ikke, at grøntsagerne mister deres spændstighed, at sovsen stivner, at kødets fine, rosa tone bliver bleg og grålig, mens de trasker rundt og fumler sig færdig?

Hvorfor tror yngre mennesker altid, at fatteevnen forringes i samme tempo som læsesynet, hørelsen og bindevævet?

Enketårer trumfer enhver sund fornuft, og det kunne hun have tænkt sig til.

Anne-Maj ryster på hovedet, irriteret på sig selv over, at hun ikke har tjekket dette simple faktum.
”Ikke at Lis mistænkte Valborg for noget som helst.

Torsdag den 20. juni

Torsdag den 20. juni

Tirsdag den 11. juni