”Sig mig, kan hun ikke snakke?” Marie er tilbage. Hun træder et skridt frem mod os, og hendes grå øjne er over mig igen. Som om hun leder efter et tegn; en fysisk skavank, der gør mig ude af stand til at tale.
”Selvfølgelig kan hun det!”
”Jeg har ellers hørt, hun er stum.”
Jeg har altid hadet det ord: Stum. Det rimer på dum.
Frida lider af selektiv mutisme; en angstlidelse, hun har haft, siden hun var barn, og som forhindrer hende i at tale frit. Hun burde være vokset fra det i en alder af toogtredive, men hendes ufrivillige tavshed plager hende stadig og gør det svært for hende at leve det liv, hun ønsker.
Livet bliver ikke mindre kompliceret, da forholdet til kæresten begynder at vakle, og Fridas i forvejen lille omgangskreds på kort tid truer med at svinde ind til ingenting. I løbet
af en enkelt sommer bliver Fridas far alvorligt syg af kræft, og barndomsveninden Agnes forelsker sig i en græker, hun har mødt på sommerferien. Den isolation, Frida altid har frygtet, rykker helt tæt på, og Frida står over for sit livs sværeste udfordring. Spørgsmålet er, om hun finder sin stemme, før det er for sent.
Sussie Maria Pilegaard, f. 1966, er cand.mag. i psykologi og kultur— og sprogmødestudier.