Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det.
Som i dag.
Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke hun ville gi’ mig en af de nye cool iPhones, som kan alt muligt. Jeg anså sådan én for at være en livsnødvendighed kun overgået af regelmæssig vejrtrækning.
Findes der måske en bedre måde at blive accepteret i SCP (sød, cool og populær)-kliken på min nye skole, Westchester Privatskole, end at imponere dem med en lækker ny mobil?
Sidste år var jeg nærmest den ENESTE elev på skolen, der ikke havde sådan en. Så jeg købte en ældre