Bogens fem noveller handler om de biveje, som kærligheden ofte leder os ind på. I ”Opdræt” fortælles om den farlige kærlighed, som alle er underlagt, nemlig morens. Moren i historien får magt over sin lille søn, en magt, han næppe vil kunne frigøre sig fra resten af sit liv.
I ”Sov sødt barnlille” får vi en usædvanlig og hårrejsende historie om en dukke, der bliver omdrejningspunktet for liv og død. Hvilke følelser lægges der ikke ind i en dukke som årene går?
I ”Venner” gælder det far-søn-forholdet, og i ”Portræt af en mor” får en mor magt og indflydelse hinsides døden. Dog er der også plads til den mirakuløse kærlighed, for i historien ”Englen” udretter et kun to dage gammelt barn, hvad alverdens terapeuter og vejledere aldrig ville kunne.
Uddrag af bogen:
Idet han bøjede sig ned for at tage kisten, tændte himlen sit lys, og solen sendte et væld af lys ind i den hvide kirke. Det, der lyste allermest, var dog en lille lyserød fjer, der hang i lædermandens ene øre. Han løftede kisten, tog den under armen og begyndte at gå ned mod orglet og udgangen sammen med en halvstor dreng, og bagved kom den lille grå kvinde, som var holdt op med at græde. I hånden holdt hun den lille pige.
Det var en familie, den mærkeligste familie, som organisten nogen sinde havde set, og den var på vej ned ad kirkegulvet lige imod ham og orglet med den lille hvide kiste, som var det alt, hvad de mennesker ejede.
Om forfatteren:
Svend Erik Sørensen er født 1942 i Karise, Østsjælland, som han har skildret i romanen Forlad os vor skyld. Som ung stak han til søs, men senere fik han en uddannelse som journalist på Næstved Tidende. I 1968 blev han ansat på Fyens Stiftstidende, hvor han arbejdede i 34 år og blev kendt for sin ugentlige klumme ”Søndag med Sørensen”.
Han har tidligere udgivet: Tigger Karens paradis, H.C. Andersens mor – historien om Anne Marie, Stands den satans krig! og Dødningemessen 1–4.
