ennem maden kan du få ro og balance i en krop, som i en eller anden grad er generet af de forandringer, som følger med overgangsalderen.
Metoden er, at østrogenlignende stoffer i planter delvis kan erstatte eller vikariere for dit eget østrogen. Det vil sige, at stoffer i maden vikarierer for det østrogen, som du fra og med overgangsalderen producerer mindre og mindre af.
Dette kapitel handler om planteøstrogener. Hvor de findes, hvordan de er blevet opdaget, og hvordan de virker. Kapitlet handler også om mælkesyrebakterier, som forstærker planteøstrogeners effekt. Og det handler om næringsstoffet bor, som får kroppens eget østrogen til at virke mere effektivt.
Ud over planteøstrogen har du brug for almindelig sund mad med masser af grønt og fibre. Og du har særlig brug for få, men gode fedtstoffer og proteiner. Alt det kan du læse om i kapitel 2, se her.
Erstat østrogen med planteøstrogen
Kvindens krop er vant til store mængder østrogen. Når overgangsalderen starter, producerer kroppen mindre østrogen, og derfor opstår en række generende forstyrrelser. Det bliver sværere at regulere temperaturen, hvilket fører til hedeture. Det kan blive sværere at huske og at koncentrere sig, og for rigtigt mange bliver det sværere at få en god nattesøvn. Slimhinderne bliver sarte, lysten til sex kan svinde, og fedtet sætter sig nu mere på maven og mindre på hofterne.
Der sker altså en lang række forandringer i kroppen, som næsten alle afspejler den store betydning, som østrogen hidtil har haft. Det er disse symptomer og reaktioner, som du kan dæmpe eller få til at forsvinde helt med plan