Denne bog er et udvalg af Professor Erik Abrahamsens artikler om musik. Artiklerne formidler og giver indblik i den enorme viden, han havde om musik. Abrahamsen skriver blandt andet om de gamle grækeres musiklære som noget, der kan forædle menneskesindet. og omvendt giver dårligt musikdyrkelse dårlige statsborgere. Musikken er et sprog, og dets toner en forudsætning for forståelse imellem mennesker. På den måde kommer læseren tættere på musikkens plads i samfundet i første halvdel af det 20. århundrede, og samtidig er Abrahamsens observationer om musikkens væsen og historie stadig relevante i dag. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1950.
Erik Abrahamsen (1893–1949) var en dansk musikhistoriker fra Brande og den første professor i faget i Danmark. Abrahamsen var uddannet fra Københavns musikkonservatorium og havde en doktorgrad fra Fribourg i Schweiz. Derudover var han organist og assistent ved Det Kongelige Bibliotek, før han blev Danmarks første lektor i musikvidenskab.
