I mørket

have fotografen, Anastasia? Han er tydeligvis interesseret i dig.«

»Nej.« siger hun åndeløst. »Han er bare en ven.« I det mindste lyder hun brødebetynget, og det beroliger mig.

»Jeg har brugt hele mit voksne liv på at undgå store følelser. Men du ... du bringer følelser frem i mig, der er fuldstændig fremmede. Det er meget ...« Jeg kan ikke finde de rette ord. Jeg har ikke et ord, der kan beskrive, hvordan jeg har det. Jeg kan ikke styre mig, og jeg er ved at miste hende af samme grund. »Foruroligende.« Mere præcist kan jeg ikke sige det. »Jeg kan lide at have kontrol, Ana, men omkring dig går det bare« – jeg ser ned på hende – »i opløsning.«

Hun lokker med sit blik, og hendes hår falder uglet og frækt ned over hendes bryster. Jeg gnider mig i nakken, taknemmelig over, at jeg har bevaret en sidste rest af selvkontrol.

Se selv, hvordan jeg opfører mig, når jeg er sammen med dig, Ana. Kan du ikke se det

jeg vores date på The Heathman. Det første kys.

Ja. Det første kys.

Tanken pirrer mig.

Men døren går op, distraherer mig, og modvilligt slipper jeg hendes hånd og gelejder hende ind.

Elevatoren er lille, men den fysiske kontakt er brudt. Alligevel mærker jeg hende.

Hele hende.

Her. Nu.

For fanden. Jeg laver en synkebevægelse.

Er det, fordi hun er så tæt på? Hun ser på mig med et mørkt blik.

Åh, Ana.

Så fristende tæt på. Hun snuser ind og ser ned i gulvet.

»Jeg kan også mærke det.« Jeg rækker ud efter hendes hånd igen og aer hendes knoer med min tommelfinger. Hun ser begærligt på mig med et sløret blik.

Fuck. Jeg vil have hende.

Hun bider sig i læben.

»Vær sød ikke at bide dig i læben, Anastasia,« hvisker jeg

retter på mine manchetter, og skal til at rette på slipset, men kommer så i tanke om, at jeg ikke har noget på. For fanden da. Jeg kører en hånd gennem håret, fo