med kufferter og triste miner.
– Hvor skal I fejre jul? forhørte hun sig straks.
– I Norge, svarede de, – men damperen er sejlet.
– Så kom op og hold jul hos mig!
Og hun fixede lige et par gaver.
Glad og fornøjet
forlod hun et rodet hus
med kæmpe opvask:
– Man har endnu aldrig hørt om en opvask
der blev stjålet!
Tone var altid på vej
søndag morgen efter aviser
til alle i ejendommen,
og på gaden,
hos bageren i Hyskenstræde
eller ved havet på Kongens Nytorv
favnede hun de fordærvede og fordrukne,
de forhorede og dem på falderebet,
upåklædt
med stjålne vintergækker fra Botanisk,
kød og krop var der meget af i hende
under lette skyer.
Fest i hastværk.
– Kom over i aften!
sytten mennesker
til nybagt brød
på høvlet bord
smør og hjemmelavet marmelade.
Den enkle gestus,
lerpotter med te,
hyldesten til det skønne,
festens grundlag
med udsigt over pladsen
og kirkespirene
fra bordet ved vinduet,
som seksten år senere,
når sengen står på bordets plads,