Ståsteder

Alt, som i dag for dig synes så enormt vigtigt, vil forsvinde. Alt det, du har haft og vil opnå, alle dine forhold, alle dine daglige dramaer, forhindringer og bekymringer vil forsvinde sammen med dig. Så hvorfor bruge dit korte liv på at sabotere dig selv? Du er som en ildflue i natten. Dit liv lyser ganske kort op, og så er du væk

Uden døden kunne intet have mening eller værdi, men samtidig er døden selv en konstant trussel mod selv samme mening og værdi, hvilket enhver, der har mistet, kan tilslutte sig. Man kan udtrykke det ved at sige, at døden er en eksistentiel mulighedsbetingelse for mening, men er selv meningsløs.

udtrykke sig fyndigt

ar været en uvurderlig hjælp

Dette er blot ét eksempel blandt mange andre på, at noget med iboende menneskelig værdi instrumentaliseres, her i en pædagogisk sammenhæng. Efterhånden har barndommen kun værdi i systemets øjne, fordi den gør børn til elever og forbereder dem på at blive „soldater i konkurrencestaten“, for nu at bruge en allerede slidt metafor.6 Selve barndommen underkastes en instrumentalisering, hvor den bliver et middel til at skabe effektiv og innovativ arbejdskraft, så staten kan klare sig i den globale konkurrence.

Frem for alt er bogens ideer tænkt som veje til selvudsigt. Ikke fordi selvindsigt er uvigtigt, men fordi indsigten forudsætter udsigten til menneskelige ståsteder

der er andre værn mod meningsløsheden end adspredelsen – måske skal man endda erkende, at jagten på adspredelse repræsenterer en del af problemet snarere end løsningen

Ud af disse mener jeg også, at vi kan ane konturerne af en filosofisk antropologi – det vil sige en grundlæggende lære om mennesket – der portrætterer mennesket som et forbundet, forpligtet væsen, der dannes i mødet med de andre og noget andet end sig selv. Dette menneske bliver sig selv ikke alene gennem introspektiv selvindsigt, men nok så meget gennem selvudsigt, der ikke mindst skal forstås som udsigt til grundlæggende værdier som repræsenteret ved bogens ti tanker

denne bogs øvelse: at hente ti livsfilosofiske grundtemaer frem med en ambition om at formulere ståsteder for en anti-instrumentalistisk tænkning

I Stå fast karikerede jeg selvhjælpslitteraturen på dette punkt, da bogen – med modsat fortegn – lancerede en kritisk 7-trinsguide til at undslippe afhængigheden af konstant udvikling og omstilling